Open menu

Databeskyttelsespolitik

 

Senest opdateret: den 14. november 2023

Europa-Parlamentet behandler dine personoplysninger for at give dig adgang til onlineplatformen youthideas.eu, hvor unge kan dele deres idéer til, hvordan man bidrager til et bedre Europa. 

Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger ("forordningen"). 

Nedenstående oplysninger gives i henhold til artikel 15 i forordningen.

 

1)    Hvem behandler dine personoplysninger (den dataansvarlige)?

  • Europa-Parlamentet fungerer som dataansvarlig, og den enhed, der er ansvarlig for behandlingen, er Enheden for Kontakt med Unge i Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Kommunikation, repræsenteret ved kontorchefen. 
  • Du kan kontakte den dataansvarlige på youth@ep.europa.eu eller pr. post i en forseglet kuvert stilet til kontorchefen for Enheden for Kontakt med Unge i Generaldirektoratet for Kommunikation, Rue Belliard 80, 1000 Bruxelles, Belgien.

2)    Hvad er formålet med behandlingen af dine personoplysninger?

Vi behandler dine personoplysninger med følgende formål:

  • give dig adgang til webstedet 
  • skabe sikkerhed på webstedet
  • give dig mulighed for at indsende dine idéer og kommentarer og offentliggøre dem
  • give Europa-Parlamentets Enhed for Kontakt med Unge mulighed for at sende dig den endelige Youth Ideas-rapport
  • for at kontakte dig ved en overtrædelse af adfærdspolitikken eller for at følge op på dit input og besvare spørgsmål, som du har sendt til youth@ep.europa.eu 
  • Ud over ovennævnte behandling har vi et statistisk system, der ikke registrerer personoplysninger.

Retsgrundlaget for behandlingen er baseret på forordningens artikel 5, stk. 1, litra d): Den registrerede har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål.

 

3)    Hvilke personoplysninger behandles, og hvor fik vi dine personoplysninger fra?

De personoplysninger, der behandles, afhænger af formålet:

a)    Give dig adgang at navigere på webstedet

IP-adresse og anmodninger: Når du får adgang til webstedet, modtager vores servere din anmodning og svarer ved at sende det ønskede indhold tilbage til din IP-adresse. Vi opbevarer logfilerne i op til 44 dage af sikkerhedshensyn. Din computer deler disse oplysninger, når du klikker på links.

b)    Forbedre vores indhold

IP-adresse og anmodninger: Hvis du accepterer cookies, analyserer vi dataene gennem AT Piano Analytics. Din IP-adresse gemmes ikke og anonymiseres straks. Anonymiseringsprocessen kan ikke ændres. Klik på cookie management for at få flere oplysninger og ændre dine cookieindstillinger. Din computer giver disse oplysninger, hvis du samtykker hertil.

c)    Give dig mulighed for at indsende idéer og offentliggøre dem

  • Navn: for at identificere dig, når du deler din idé. Vi får det via den formular, du anvender til at sende idéer eller kommentarer med. 
  • E-mail: for at kontakte dig ved en overtrædelse af adfærdspolitikken eller for at følge op på dit input, og også for at besvare spørgsmål, som du har sendt til youth@ep.europa.eu.  Vi får det via den formular, du anvender til at sende idéer eller kommentarer med, eller hvis du sender os en e-mail.
  • Meddelelsens sprog: sprog, som dit input er affattet på. Det anvendes til at lave en automatisk oversættelse. Vi får det via den formular, du anvender til at sende idéer eller kommentarer med.
  • Foreslåede idéer: hvor du giver udtryk for din personlige holdning. Vi får det via den formular, du anvender til at sende idéer eller kommentarer med.
  • Tidsstempel: vide, hvornår du delte din idé og gav dit samtykke til behandlingen af dine personoplysninger. Vi får det via den formular, du anvender til at sende idéer eller kommentarer med.
  • IP-adresse:  for at give dig mulighed for at navigere og sende dine idéer og kommentarer via vores websted. Vi får det via din computer.

Vigtigt: ingen af dine personoplysninger (navn, e-mail, sprog, tidsstempel og IP-adresse) vil være synlige på webstedet. Desuden kan du måske ikke finde din idé, præcis som du skrev den, fordi den kan være blive slået sammen med andre idéer, inden offentliggørelsen. 

d)    Give dig adgang til webstedet:

  •  Navn: for at identificere dig, når du deler din idé. Vi får det via den formular, du anvender til at sende idéer eller kommentarer med. 
  • E-mail: for at kontakte dig ved en overtrædelse af adfærdspolitikken eller for at følge op på dit input  og også for at besvare spørgsmål, som du har sendt til youth@ep.europa.eu.  Vi får det via den formular, du anvender til at sende idéer eller kommentarer med, eller hvis du sender os en e-mail.
  • Meddelelsens sprog: sprog, som dit input er affattet på. Det anvendes til at lave en automatisk oversættelse. Vi får det via den formular, du anvender til at sende idéer eller kommentarer med.
  • Kommentar delt: hvor du giver udtryk for din personlige holdning. Vi får det via den formular, du anvender til at sende idéer eller kommentarer med.
  • Tidsstempel: for at vide, hvornår du delte din idé og gav dit samtykke til behandlingen af dine personoplysninger. Vi får det via den formular, du anvender til at sende idéer eller kommentarer med.
  • IP-adresse:  for at give dig mulighed for at navigere og sende dine idéer og kommentarer via vores websted. Vi får det via din computer.
  • Vigtigt: dit navn, din kommentar og dit tidsstempel vil være synligt for alle på webstedet. Resten (e-mail, sprog og IP-adresse) vises ikke. 

e)    Komme i kontakt med dig og besvare dine spørgsmål:

  • E-mail-adresse: for at besvare din henvendelse
  • Personoplysninger indeholdt i din e-mail: for at personliggøre svaret.

Vi foretager ikke automatisk beslutningstagning eller profilering med dine personoplysninger med henblik på at træffe beslutninger, der vil påvirke dig, eller deler dine personoplysninger uden for EU.

f)    Gøre det muligt for administratorer at udføre deres opgaver

  • Arbejdsmail: for at give dem adgang til administratorområdet og om nødvendigt genskabe deres login og adgangskode tilbage.
  • Login: det navn, der anvendes til at få adgang til backend
  • Adgangskode (password): hemmelig personlig adgangskode (password)

4)    Hvor længe vil dine personoplysninger blive opbevaret?

Hvis du besøger webstedet, opbevares dine oplysninger (IP-adresse og anmodninger) i serverne i op til 44 dage af sikkerhedshensyn.

Hvis du deler en kommentar eller idé, vil dine personoplysninger blive lagret til de formål, hvortil de blev indsamlet, indtil projektets afslutning (december 2025), eller indtil de registrerede har anmodet om at få dem fjernet, afhængigt af hvad der kommer først.

Oplysningerne fra teamet bag youthideas.eu vil blive opbevaret indtil december 2025. Hvis et af disse medlemmer forlader teamet inden denne dato, vil deres oplysninger blive slettet med det samme.

De personoplysninger, der indsamles til analyseformål, anonymiseres og slettes straks for at sikre privatlivets fred.

5)    Hvem modtager dine personoplysninger (beskeder og sprog)? 

Modtagerne af dine personoplysninger er:

  • Besøgende på webstedet: Hvis du beslutter at indsende en kommentar til en idé, vil dit navn og din kommentar være synlig for webstedets besøgende.
  • Ansatte hos vores leverandører: Vi bruger pålidelige databehandlere, der kun behandler dine personoplysninger på vores vegne. Det betyder, at selv om de har adgang til oplysningerne, er det kun Europa-Parlamentet, der kan tage initiativ til at træffe de foranstaltninger, der skal træffes, og som skal godkende de foranstaltninger, der træffes af databehandlerne. De enkelte udbydere kan blive ændret over tid. I øjeblikket arbejder vi med:
  •  
    • ICF Next: rammekontrahent ICF Next giver underentreprise til Minsky. De behandler oplysninger vedrørende medlemmer af EP's personale og andre kontrahenter til brug for administrative formål. Websted: https://www.icf.com/next 
    • Minsky: udviklere (front og backend). De udviklede platformen youthideas og har adgang til alle oplysninger. De behandler oplysningerne på platformen med henblik på vedligeholdelse og forbedringer. Websted: https://www.minsky.be/en
    • Level 27: hosting selskab. Deres servere hoster vores indhold og behandler din IP-adresse for at give brugerne adgang til indholdet og garantere sikkerheden på webstedet: https://level27.be/en
    • DDMC: redaktører. De tre redaktører arbejder med de idéer, som brugerne har foreslået, og skriver indhold til webstedet. Websted: http://www.ddmc.eu. 

6)    Hvilke rettigheder har du, og hvordan kan du udøve dem?

Du har følgende rettigheder:

  • Ret til indsigt i dine personoplysninger
  • Ret til berigtigelse af dine personoplysninger
  • Hvis det er relevant – ret til at få dine personoplysninger slettet.
  • Hvis det er relevant – ret til begrænsning af behandling.
  • Hvis det er relevant – ret til dataportabilitet. 
  • Hvis det er relevant – ret til at gøre indsigelse mod behandling.
  • Ret til når som helst at trække dit samtykke tilbage, uden at det berører lovligheden af den behandling, der er foretaget på grundlag af dit samtykke, inden det blev trukket tilbage
  • Hvis du ønsker at udøve dine rettigheder eller har spørgsmål om behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte den dataansvarlige på youth@ep.europa.eu eller pr. post i en forseglet kuvert stilet til kontorchefen for Enheden for Kontakt med Unge i Generaldirektoratet for Kommunikation, Rue Belliard 80, 1000 Bruxelles, Belgien.

Vi vil behandle din anmodning, træffe en afgørelse og meddele den til dig.