EU bør skabe en musik- og kulturfestival med hovedtemaet inklusivitet og en scene for migranter og mindretal af enhver art for at skabe en scene for dem, der ikke havde scenen, og også for at værne om Europas kulturarv og demokratiet og for at opretholde musikindustrien.

Vi har brug for journalister, der engagerer os i kritisk tænkning og information, men det er vanskeligt i en verden, der trues af falske nyheder og kunstig intelligens. Mit forslag er, at EU bør inddrages i dette spørgsmål og kræve klar lovgivning og klare normer for at begrænse og identificere brugen af kunstig intelligens i medieforetagender.

At forstå, tilslutte sig og fremme kulturel mangfoldighed i Europa. Det vil have mange fordele ved at finde ud af, hvilke andre kulturer der er tale om via musik, kunst, mad og hobbyer.

I Grækenland og muligvis i andre EU-medlemsstater får studerende, der afslutter deres eksamen fra kunstskoler (drama, musik og skoler), i øjeblikket ikke eksamensbeviser på gymnasieniveau, og deres uddannelse regoniseres ikke som videregående uddannelse. Dette er forkert og bør ændres. Dette kan senere føre til et fald i indtjeningen under påskud af, at det "ikke er lovligt kvalificeret arbejde". Bør kunstskoler ikke anerkendes for deres bidrag til landets kulturelle uddannelse og behandles på samme måde i alle EU-lande?

En AI-model, der er i stand til at konvergere på alle EU-sprog, kan fremme forståelsen og muliggøre kommunikation på tværs af grænserne.

Clickbait, vildledende overskrifter og falske nyheder er de uønskede produkter fra nutidens sociale medier og den øjeblikkelige adgang til information takket være internettet. Mediernes incitament til at gøre journalistik er useriøse, og mediernes adfærdskodeks er blevet brudt — alt sammen forårsaget af nødvendigheden af, at medierne indsamler reklameindtægter med klik i vildledende overskrifter for at udhule indhold ved hjælp af rageret indhold, og faldet i faktisk kontrol og indsamling af kilder på grund af presset for at give "scoop". For at undgå dette har vi brug for en mekanisme, der gør det muligt for medieforetagender at blive sagsøgt på grund af uregelmæssigheder i deres indberetning af informationsspecifikke artikler eller udsendelser. Dette bør ske i overensstemmelse med et fleksibelt, men klart sæt journalistiske regler. Det markerede nyhedsmedie bør vurderes af en specifik mediejury med tilstrækkelig tid til at vurdere indholdet, brugen af sproget, kilderne og dets indvirkning på samfundet. Efter sin vurdering kan den lægge en omdømmemæssig byrde på nyhedsudstyret i en vis periode og af en vis værdi. Denne vejafgift vil ændre salgsstedets gennemsnitlige omdømmemæssige score for den periode, som juryen har fastsat. Nyhedsmediernes gennemsnitlige omdømmemæssige score skal være synlig på deres websider og i alle de nyheder, de producerer, og kan tjene som parameter i de sociale mediers algoritme for at begrænse udbredelsen af upålidelige netværk på de sociale medier. På denne måde vil medievirksomheder have et incitament til at beskytte deres omdømme, der praktiserer god journalistik, og det vil give offentligheden mere kontrol og tid til at vurdere de falske nyheder, hvilket vil sætte en offentlig tillidspris på adfærd, der vildleder og vildleder offentligheden på en mere gennemsigtig og ansvarlig måde.

Den Europæiske Union bør gennemføre et program med tilskud og andre former for støtte til universiteter og andre forskningsorganisationer, der opererer i medlemsstaterne, og som fokuserer på udvikling af kunstig intelligens med henblik på bæredygtig udvikling og global velstand.

I dag finder de offentlige sociale mediers diskurs hovedsagelig sted på platforme, der kontrolleres af private profitorienterede selskaber såsom Facebook-moderselskabet Meta, Twitter eller ByteDance. Når offentlige institutioner kommunikerer gennem disse kanaler, bringer de disse ikkedemokratiske aktører ind i Bright of digital kommunikation. Samtidig tvinger det borgerne til at forbruge reklamer for at få offentlig information. For det tredje gør den de europæiske kommunikationskanaler afhængige af amerikanske og kinesiske virksomheder. Offentlige organer bør derfor bidrage til at skabe bæredygtige europæiske kommunikationskanaler ved hjælp af åbne protokoller (Matrix, Activiy Pub) og deres egen digitale infrastruktur (i henhold til Fediverse).

Når en person går ind på en nyhedsside, bør der være en advarsel for at være opmærksom på, hvad du mener, når du læser på webstedet. Dette bør gælde for alle nyhedswebsteder, der ikke udtrykkeligt angiver alle deres informationskilder. Hvis en nyhedsside ikke indeholder alle deres kilder, vil den automatisk blive betragtet som "upålidelig".  På den måde vil nyhedsstederne tilskynde til at dele alle deres informationskilder og dermed bekæmpe desinformation.

Ytringsfriheden er meget vigtig, men nyhedssteder, sider og konglomerater (med mere end tusinder og millioner af følgere) skal være mere ansvarlige for at følge reglerne og ikke sprede misinformation.

EU bør arbejde for en fælles ramme for anerkendelse og reel fremme af digitale rettigheder som menneskerettigheder; dette bør omfatte lige internetadgang i alle europæiske regioner og for alle europæiske borgere for at lukke den digitale kløft.

For at udbrede EU's erfaringer og bedste praksis inden for uddannelse, kultur, ungdom og sport vil det være relevant at oprette EU-ungdomsknudepunkter i landene i Det Østlige Partnerskab. Det vil være gavnligt for unge i disse lande at have steder, hvor de kan mødes med EU-repræsentanter, lære om bedste praksis inden for uddannelse, kultur og sport og gennemføre initiativer inden for rammerne af en sådan platform.

Med Det Forenede Kongerige ud af EU er tiden inde til at foreslå et nyt fælles sprog — måske fransk, tysk eller italiensk. Dette sprog bør danne grundlag for alle økonomiske og sociale aktiviteter i EU og undervises i alle medlemsstater.

Esperanto bør også betragtes som Europas sprog. Det er let at lære, og dets rationelle udformning gør det nemt for en lærende at blive samtale inden for blot få måneder. Det er også et neutralt sprog, der ikke tilhører noget land eller noget folk. Dette vil gøre sproget mere tilgængeligt for flere mennesker.

Ifølge Grin-rapporten anslås det, at 25 mia. EUR om året går tabt i EU, fordi turister foretrækker at rejse til engelsktalende lande som Det Forenede Kongerige og USA.

 

En af de største farer ved at sprede falske nyheder er, at de manipulerer den offentlige mening og fører til en forvridning af virkeligheden. Hashtags eller tags på de sociale medier, der f.eks. er baseret på upålidelige eller falske oplysninger, vildleder ofte folk, da de påvirker deres tankegang. Falske nyheder og mærker er blevet anvendt i overdreven grad som et redskab i politiske konflikter, bl.a. i forbindelse med besættelsen af områder. Mere specifikt kan hashtag #CrimeaIsRussia, der er blevet anvendt som et redskab i Ruslands desinformationskampagne, ses som et middel til hybrid krigsførelse. Problemet er, at hvis ovennævnte mærke forbliver online i mange år, kan de kommende generationer, der klikker på det, give en falsk følelse af virkelighed med hensyn til den politiske situation i Krimregionen.

Som næste skridt skal EU arbejde på at begrænse falske og vildledende mærker på sociale medier og hashtags. Det er nødvendigt, at Europa finder passende redskaber i denne retning for at beskytte sine værdier, retsstatsprincippet og menneskerettighederne. 

 

Børn står over for mange farer online, herunder misbrug på internettet og lækage af følsomme oplysninger såsom seksuelt eksplicitte billeder. For at beskytte børn bør alderen for brugere, der opretter profiler på sociale medieplatforme, kontrolleres ved hjælp af et ID-dokument udstedt af regeringen.

Vi bør stille gratis Interrailkort til rådighed for alle unge europæere, når de fylder 18 år. Dette vil give dem mulighed for selv at opleve europæiske og europæiske rejser. Det vil give dårligt stillede unge, som ikke har råd til at rejse til udlandet, mulighed for at rejse.

Deeuropæiske borgere bør have en bedre forståelse af, hvordan EU fungerer, og hvad fordelene ved at være EU-borger er.

Mennesker fra hele EU — især i forstæderne — bør opbringes som europæere. Selv om det er fantastisk at tilhøre en bestemt kultur, identitet eller nationalitet, må vi også huske, hvad der bringer os sammen. 

Erfaringer om demokrati og europæiske værdier bør formidles til europæere fra en ung alder, og folk bør mindes om deres rygog pligt til at stemme. F.eks. bør elever og studerende undervises i retsstatsprincippet, som er en af grundpillerne i vores demokrati. Det er også nødvendigt at anvende forskellige typer og formater af uddannelse afhængigt af aldersgruppen.

Eleverne bør også undervises i europæisk historie og de forskellige kulturer i EU, navnlig kulturerne hos dem, der geografisk ligger længere væk fra dem. Dette vil gøre EU stærkere og mere selvstændigt og sikre, at de studerende er mere bevidste om EU's betydning i deres eget liv og de muligheder, det giver dem. 

Desuden børder organiseres toner, så unge kan besøge EU-institutioner som Europa-Parlamentet, så de kan få et førstehåndsindblik i, hvordan EU fungerer. Dette har den ekstra fordel ved at bringe unge sammen. Vi bør også informere folk om fordelene ved EU for at imødegå andre magters manipulation.

Overvågning af indhold på sociale medier er blevet et vigtigt element med hensyn til at garantere borgernes sikkerhed online. Under covid-19-pandemien er indholdsovervågningsteknologier blevet anvendt til automatisk at identificere opslag, der drøfter virusset eller vaccinerne, og læserne opfordres til at besøge en officiel kilde for at få mere at vide om emnet.

På grundlag af denne erfaring kan teknologi, der automatisk identificerer emnerne for opslag på sociale medier, anvendes til at identificere hadefuld tale rettet mod mindretal.

Europa-Parlamentet udgør Den Europæiske Unions demokratiske grundlag og er derfor en vigtig institution. Ikke desto mindre bør den reformeres for at nå sit fulde potentiale.

Måder at gøre dette på kan omfatte:

• Parlamentet bør give medlemsstaterne mulighed for at gøre brug af enkeltmandskredse for nationale mindretal uden at tillade et system med "first past-the-post" (de facto) i tilfælde af meget små valgkredse.
• Den bør have initiativret til at foreslå ny lovgivning. Forslag bør kunne fremsættes af enten en politisk gruppe, et udvalg eller en gruppe af MEP'er, der repræsenterer mindst 5 % af Parlamentet.
• Det bør fortsat have stående og midlertidige udvalg med fokus på specifikke politiske områder. Udvalgenes sammensætning bør fortsat afspejle den politiske sammensætning i Parlamentet.
• Det bør overgå til et enkelt parlament i Bruxelles for at spare administrative omkostninger.
• Den bør arbejde for at fremme ligestilling mellem kønnene, f.eks. ved at indføre en ordning i Europa-Parlamentet, der træder i stedet for forældreorlov, og som er tilgængelig for alle forældre.

Pandemien har blotlagt manglende muligheder for, at de studerende kan komme i kontakt med hinanden. Der bør oprettes en onlinenetværksplatform, hvorigennem studerende kan interagere med deres kolleger i andre EU-lande. De kan dele deres kultur, sprog, traditioner, lære af hinanden, finde nye venner og have sjovt.

Et betydeligt antal videnskabelige og sociale forskningsundersøgelser understreger betydningen af seksualundervisning på sekundærtrinnet. Unge teenagere har brug for praktiske og faktuelle oplysninger.

I nogle lokalsamfund er spørgsmål i forbindelse med seksualitet tabuer, og folk diskuterer dem ikke i hjem, skoler og centre. Som følge heraf er teenagere nu i fare for seksuelt overførte infektioner, mentale sygdomme og kroniske sundhedsproblemer samt for LGBTQ-diskrimination og mobning i skolen.

En af udfordringerne her er manglen på lærere, der har den nødvendige viden og uddannelse til at formidle passende og korrekte oplysninger om køn og reproduktiv sundhed. Yderligere hindringer omfatter modstand fra kulturelle og religiøse ledere samt fravær af undervisning i seksuel og reproduktiv sundhed generelt, både på lokalt plan og på EU-plan.

Lad os forene og give lærerne den rette information med støtte fra videnskabsfolk og sundhedsspecialister som udgangspunkt.

Der bør gøres en større indsats for at integrere migrantbørn i samfundet. Migrantbørn skal nu lære et nyt sprog, samtidig med at de følger det almindelige pensum. Dette er ineffektivt.

Der bør indføres intensive sprogkurser, så migrantbørn lærer sproget i deres nye hjem, inden de begynder efter almindelige skoleplaner.

I stedet for at fokusere på den menneskelige indvirkning på klimaændringerne bør vi fremme idéen om, at mennesker blomstrer: Det betyder, at vi skal bruge de energikilder, der er mest gavnlige for os i hvert enkelt øjeblik, og holde op med at beskylde folk for ødelæggelsen af vores planet. Menneskets indvirkning på miljøet bør ikke betragtes som hverken moralsk eller umoralsk, da den trods alt er uundgåelig. Vi bør tage højde for planeten og samtidig tage hensyn til vores egen lykke og velstand.

Der er behov for fælleseuropæiske initiativer, der bringer de europæiske borgere sammen i ånd og venskab. Hver elev kan f.eks. få tildelt en virtuel europæisk ven (VEF) fra et andet EU-land, som de kan kommunikere med virtuelt.

Borgerne vil kun blive enige om strenge politikker, hvis de forstår, hvorfor de er nødvendige. Derfor er EU nødt til at finansiere flere klimajournalistiske projekter: jo mere virkningsfuld kommunikationen er, jo mere veluddannet vil befolkningen være. Dette vil give sig udslag i et større offentligt pres på virksomhederne, da de vil blive holdt ansvarlige for deres miljøvirkninger.

Europa har en rig historie inden for kunst og kultur. Der er mange talentfulde europæiske kunstnere, som ikke får den eksponering, de fortjener, på grund af den amerikanske kulturs dominans og manglen på fremme af europæisk kultur.

Vi bør derfor oprette et agentur for kunst i EU. Dette agentur kan hjælpe med at udvikle, støtte og fremme idéer vedrørende kunst — såsom film/musik/grafiske og/eller andre kunstfestivaler i Europa. Den kunne støtte netværkslignende europæiske streamingplatforme, der hovedsagelig fokuserer på europæiske film og kultur, eller endda skabe en paneuropæisk underholdningsindustri svarende til Hollywood.

EU er nødt til at investere i filmindustrien, da den ikke kun beskæftiger aktører og instruktører, men også grafiske designere, lydredaktører, CGI-operatører og mange flere, der er uddannet inden for kreative områder.

Andre idéer kunne også være at:

• yde støtte til filmproducenter
• markedsføre filmene og distribuere dem i hele EU og
• oprette en EU-filmorganisation med prisudstilling for europæiske film, der ikke er noget anglat.

De kulturelle og kreative industrier (KKI'er), herunder alle deres delsektorer og repræsentanter, bør støttes bedre af de lokale myndigheder. Alle relevante interessenter i hver by bør i samarbejde udforme en "handlingsplan og udviklingsstrategi for de kulturelle og kreative industrier" med regelmæssige kulturelle kortlægningsøvelser for at identificere lokale ressourcer til støtte for industrien. Dette skal ske med inddragelse af, støtte til og koordinering af de relevante europæiske, nationale og lokale institutioner.

Da mange kunstnere kæmper for et grundlæggende overlevelsesmiddel, bør EU fastsætte en mindsteløn for dem, der arbejder inden for kunstrelaterede erhverv.

Kunst er en af Europas kerneværdier og arv, og den gør os i sagens natur europæiske. Faktisk er mange af Europas belagte symboler kunstværker. Mindstelønnen for alle kunstrelaterede job vil derfor bane vejen for en ny æra for kunstneriske produktioner og anerkende kunst som et værdifuldt bidrag til samfundet.

Inspireret af "Humans of New York" bør EU lancere en kampagne for menneskerne i EU: en platform, hvor EU-borgere kan dele deres personlige historier. Dette kan bidrage til at opbygge forbindelser og øge empati mellem mennesker fra forskellige hjørner af Unionen.

Erasmus ± programmet har vist sig at være den bedste måde at skabe stærke forbindelser på uden for de nationale grænser, og derfor er vi nødt til at udvide programmet — eller oprette andre programmer efter samme idé — for hele befolkningen.

Gymnasieelever, arbejdstagere og personer med handicap udgør alle grupper, for hvilke det er vanskeligere at få adgang til sådanne programmer. De bør også kunne udvikle deres færdigheder i et andet europæisk land ved at udveksle erfaringer med andre europæere. Ved at finansiere disse akademiske og kulturelle programmer vil vi vende tilbage til den bedste idé om Europa: et kontinent med et stærkt kulturliv, der er i stand til at skabe en fælles følelse af at tilhøre et fællesskab uden for de gamle nationers grænser. 

Der bør ydes mere støtte til europæerne, så de kan lære et nyt sprog.

Programmet for sproglig onlinesupport (OLS) er i øjeblikket kun tilgængeligt for deltagere i Erasmus +. Den bør stilles til rådighed for alle EU-studerende, så alle, der ønsker at lære et nyt sprog og ikke har de nødvendige midler til at betale, kan gøre det fleksibelt.

Sprogundervisningen bør starte så tidligt som muligt — i daginstitutioner og børnehaver. Dette bør ikke kun gælde for engelsk, men også for et strategisk tredje sprog, der kan skabe fremtidige økonomiske muligheder.