Open menu
21 Apr 2021

#TheFutureIsYours

Image
man and landscape

Der er midlertidigt lukket for ungdomshøringer på dette websted. Du kan stadig bidrage med dine idéer til konferencen om Europas fremtid ved at dele dem på futureu.europa.eu.

Konferencen om Europas fremtid er et gennemsigtigt og inklusivt deltagerbaseret demokratiinitiativ om Den Europæiske Unions fremtid. Den vil give alle europæere mulighed for at drøfte Europas fremtid med mennesker fra hele EU, få indflydelse på, hvad Den Europæiske Union gør, bør gøre, og hvordan den fungerer for dem. Der vil finde høringer sted online og offline, som vil skabe kontakt mellem EU-institutioner, medlemsstaters regeringer, nationale parlamenter, civilsamfundet og individuelle borgere.

Unge spiller en særlig vigtig rolle i konferencen: EU's fremtid er også deres fremtid! Der er forskellige måder, du kan blive involveret på: Først og fremmest kan du dele dine idéer og drøfte dem med andre borgere på onlinekonferenceplatformen – futureu.europa.eu. Ud over forskellige idéer kan du også se, hvilke arrangementer der finder sted inden for rammerne af konferencen i hele Europa, registrere dine egne aktiviteter og høringer og få mere at vide om borgerpaneler og konferencens plenarforsamling. For at få adgang til alle funktionaliteterne på platformen futureu.europa.eu skal du oprette en konto!

Derudover opfordrer vi unge til at deltage i Europa-Parlamentets særlige ungdomshøringer. De begyndte her på youthideas.eu og kulminerede under EYE2021 og med Youth Ideas-rapporten, der blev udarbejdet efter arrangementet.

INDSEND IDÉER

Fra maj 2021 og frem til Det Europæiske Ungdomsarrangement (EYE2021) den 8.-9. oktober inviterede vi unge mennesker til den ungdomshøring, der havde til formål at indsamle jeres idéer til fremtiden. De idéer, der blev indgivet på denne platform blev nøje gennemgået og analyseret af et team af unge redaktører, som udvalgte de idéer, der var mest populære og oftest nævnt, og medbragte dem til EYE2021. Under EYE fik både online- og offline-EYE-deltagerne mulighed for at deltage i idéudviklingsworkshopperne, hvor disse idéer blev drøftet yderligere og videreudviklet. Deltagerne deltog i en offentlig onlineafstemning for at udvælge de mest fremtrædende ungdomsidéer fra høringerne. De idéer, der opnåede størst tilslutning, blev derefter medtaget i en rapport og forelagt for konferencens medlemmer og medlemmerne af Europa-Parlamentet. De 5 vigtigste idéer blev først præsenteret på det afsluttende plenarmøde for EYE2021.

SØG EFTER IDÉER

Selv om det kun er de mest populære idéer og de idéer, der har opnået flest stemmer pr. emne, der vil blive nævnt i rapporten om ungdomsidéer til konferencen om Europas fremtid, vil alle de idéer, der er indgivet på denne platform være tilgængelige for borgere og beslutningstagere online via siden "Søg efter idéer". Hvis du vil vide mere, kan du gå til "Søg efter idéer", hvor alle bidrag omhyggeligt er tagget efter emne og publikum, så du kan lede efter de idéer, der har størst interesse for dig. Leder du efter idéer om bæredygtighed, som borgerne skal gennemføre? Intet problem – vælg blot disse to filtre, og du vil se, hvad unge mener, at borgerne kan gøre på bæredygtighedsområdet. Hvis du gerne vil vide, hvad EU's institutioner bør gøre inden for det samme emne, skal du bare vælge "EU-institutioner" i publikumsfiltret – så er du klar! For at gøre søgningen så nøjagtig som muligt vil redaktørteamet analysere alle de idéer, der er indgivet på denne platform, redigere dem, samle dem med lignende idéer og tagge dem i overensstemmelse hermed. Hvis du gerne vil have et bedre overblik over, hvad der er de mest populære idéer, så kig efter "popularitetsstjernen", samtidig med, at du søger efter idéer. Den vil stå ud for en idé, der er blevet nævnt flere gange af forskellige mennesker.