Open menu

Moderationspolitik

Tak for, at du tager dig tid til at læse denne moderationspolitik. Når du deler dine idéer, skal du huske de følgende enkle regler.

Vær høflig, og respekter andre mennesker. Vi ønsker, at vores hjemmeside skal være et sted, hvor alle, uanset nationalitet eller politisk tilhørsforhold, føler sig trygge ved at engagere sig og deltage. Derfor accepterer vi ikke kommentarer, der enten er stødende i sig selv, eller som fornærmer andre mennesker.

Foregiv ikke, at du er en anden end dig selv. Du må ikke skrive dine idéer og kommentarer og lade dem se ud, som om de er skrevet af en anden end dig selv. At give sig ud for at være en anden person er meget forkert og kan have alvorlige følger.

Diskriminer ikke. Undgå sjofelheder og andet fornærmende sprog (ingen racisme, fremmedhad, opfordringer til vold, diskrimination på grund af religion, etnisk oprindelse, køn, alder eller sprog, ingen ubeherskede eller provokerende beskeder ...). Af respekt for Anden Verdenskrigs ofre og veteraner vil vi også fjerne kommentarer, der henviser til nazister, Sovjetunionen, Hitler eller Stalin. 

Hold dig til fakta. Selv om vi hilser forskellige synspunkter velkomne, vil vi ikke tolerere falske eller vildledende oplysninger, der præsenteres som nyheder, hvilket kan være skadeligt, hvis folk tror på det. Vi vil heller ikke offentliggøre kommentarer, der fremmer konspirationsteorier. Kommentarer, der er ærekrænkende, ulovlige eller omfatter krænkelser af ophavsrettigheder, er også i strid med vores regler og vil ikke blive offentliggjort.

Hold dig til emnet og undgå selvpromovering. Vi opfordrer dig til at dele idéer, der holder sig til emnet, og vil sætte pris på, hvis du afstår fra at poste reklame eller selvpromoverende kommentarer (for dine virksomheder, blogs, hjemmesider osv.). Dette gælder også for politiske kampagner på nationalt plan. Spam og andet, der ikke har med emnet at gøre, vil ikke blive offentliggjort. 

Ingen personlige data er nødvendige. Undgå at afgive personoplysninger, da det ikke er nødvendigt for at dele dine idéer eller kommentarer. Afgivne personoplysninger vil blive fjernet eller slet ikke blive offentliggjort.