Uddannelse er andet og mere end at gå i skole

Med udsigten til nedlukninger og mere fritid end nogensinde før startede Michaela Chrkavá og Valéria Frázová – med kælenavnene Miška og Vala – i maj 2020 podcasten Sexuálna výchova – seksualundervisning på slovakisk. 

"Det mangler i skolerne, det mangler i vores liv, og det bør ikke være et tabu," skriver de på Spotify.

De fik hurtigt enorm opmærksomhed. Podcasten gik viral og er nu oppe på næsten halvtreds episoder på lidt over halvandet år. De to unge europæere fangede hurtigt budskabet: Der er et klart behov for og en efterspørgsel efter uddannelsesformer, der ikke udbydes i skolen.

"Du har sex. Vi har sex. Alle har sex. Hvorfor taler vi ikke om det?" spurgte Miška, da hun blev interviewet ved Det Europæiske Ungdomsarrangement (EYE2021) i Strasbourg.

Hvad er uddannelse egentlig?

Skærer man helt ind til benet, er uddannelse tilegnelse af viden. I den moderne verden er det ofte en statsstyret, formaliseret struktur, der ruster unge til at deltage aktivt i samfundet.

I artikel 13 i De Forenede Nationers internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966 anerkendes alle menneskers ret til at modtage uddannelse. Verdensmål 4, der blev fastlagt af FN's Generalforsamling i 2015, tager skridtet videre, idet det indeholder en ambition om at "sikre inklusiv og retfærdig uddannelse af høj kvalitet".

Men uddannelse er ikke kun noget, der foregår i klasselokalet. Platformen for livslang læring (LLL-Platformen), der samler 42 europæiske organisationer, som omfatter formel, ikkeformel og uformel læring, ønsker at bygge broer på tværs af sektorer for at øge adgangen til kvalitetsuddannelse for alle. "Skolegang eller formel uddannelse er blot én måde at lære på", siger Brikena Xhomaqi, direktør for LLL-Platformen.

Miška deler den holdning: "Seksualundervisning er ikke kun for børn. Det er også for forældre. For alle."

En mere praktisk uddannelse for unge i Europa

Youth Ideas-rapporten, som er resultatet af seks måneder med høringer af borgerne, hvor tusindvis af unge europæere deltog, nåede frem til samme konklusion: Europas unge fortjener flere praktiske og ikkeformelle former for uddannelse.

De unge europæere, der blev hørt om emnet, udtrykte et ønske om en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, der omfatter emner som sundhed og ernæring, digitale og finansielle færdigheder, miljøundervisning og lignende. Det er emner, der ikke i vid udstrækning indgår i skolernes pensum.

Budskabet er klart: For at kunne klare den moderne verdens udfordringer er der brug for en justering af vores nuværende uddannelsessystem, så der tilbydes undervisning i praktiske emner, der er relevante både nu og i fremtiden.

"Vi har længe holdt formel og ikkeformel læring adskilt i stedet for at tænke på, hvordan vi får det bedste ud af begge dele. Det første skridt er at skabe forbindelser mellem lærere og ikkeformelle undervisere, så man letter processen," siger Juan Rayon, formand for netværket af Erasmus-studerende (ESN).

Brobygning mellem formelle og ikkeformelle læringsformer

Faktisk foreslås det i Youth Ideas-rapportens afsnit om uddannelse, kultur, ungdom og sport, at der skabes en platform, der bygger bro mellem skolelærere og tjenesteudbydere, der kan yde ekspertise om emner, der er relevante for det moderne liv. I rapporten står der: "Unge europæere har brug for at lære praktiske færdigheder, så de kan udvikle sig til at blive bredt funderede, ansvarlige og samvittighedsfulde borgere."

Den foreslåede platform, BEST – Brobygning mellem uddannelse, studier og erhvervsuddannelse – vil bygge bro mellem det formelle uddannelsessystem og organisationer og virksomheder og dermed gøre det lettere for skoler at indhente ekstern ekspertise inden for atypiske fag. Platformen vil desuden indeholde pædagogiske ressourcer såsom oplysninger om innovative og interaktive læringsmetoder.

Forslaget synes at ramme noget i tidsånden: I de fælles henstillinger fra den ottende cyklus i EU's ungdomsdialog, som blev udarbejdet af EU's ungdomskonference i Maribor og offentliggjort den 13. oktober 2021, opfordres der til uddannelse i medborgerkundskab af høj kvalitet (mål 3c), undervisning i medie- og informationskendskab (mål 7a) og undervisning i, hvordan man beskytter sig mod misinformation og hadefuld tale (mål 5d).

Tusindvis af unge fra hele Europa – og deres repræsentanter – har talt. Hvis uddannelsessystemet ikke ændres, vil det ikke være på grund af manglende vilje til forandring.

Fra maj til oktober hørte Europa-Parlamentet unge mennesker i forbindelse med konferencen om Europas fremtid. Læs Youth Ideas-rapporten med de 20 bedste idéer fra disse høringer. Du kan læse om mange flere ungdomsidéer på search.youthideas.eu. 

Hvis du gerne vil have, at din stemme bliver hørt, eller gerne vil se, hvilke ønsker andre har for Europas fremtid, så tjek hjemmesiden futureu.europa.eu.