EU-institutionerne bør udarbejde en lov, der giver offentlige skolerestauranter, hospitaler og virksomheder mandat til altid at have en vegetarisk mulighed på deres menu.

Patienternes behov bør være kernen i den digitale sundhedspleje. Selv om så meget er ved at blive digitaliseret, når det gælder sundhedspleje, sakker den digitale adgang bagud. Pandemien har udløst digital sundhedspleje i samfundet, men unge patienter med en kronisk sygdom er nødt til at se digitalisering gennemført for at lette og forbedre adgangen til pleje.

Fremtidens sundhedsydelser i Europa bør omfatte videokonsultationer med de bedste læger på tværs af landegrænser, digitale patientjournaler og EU-dækkende elektroniske recepter for at gøre rejser og livskvalitet bedre. 

Vi har brug for et europæisk register over sygdomme, så vi ved, hvor sygdomme opstår, hvem der rammes, og hvilke behandlinger der er mest effektive. Mange patienter kender ikke overlevelsesraten for visse sygdomme, eller hvis visse behandlinger indebærer risici, der kan true deres helbred på andre måder.

På denne måde kan unge føle sig trygge ved at arbejde og rejse på tværs af grænserne med viden om, at deres sundhedspleje fortsat er tilgængelig.

Det er også afgørende, at digital pleje ikke erstatter personlig pleje og ikke lader dem, der kræver en fysisk aftale, i stikken.

Alle borgere bør garanteres et minimumsniveau af sundhedsydelser, uanset indkomst eller EU-pas. Vi er nødt til at garantere:

• fair og standardiseret prisfastsættelse for lægemidler i hele Europa
• lige adgang til innovative behandlinger og livreddende lægemidler
• lignende ventetider for operationer og procedurer
• lige og retfærdig covid-19-opfølgende behandling for alle, der er smittet med sygdommen

Det har været et år med uro for vores sundhedssystemer under covid-19-pandemien. Ville det ikke være en stor kilde til modstandsdygtighed at holde EU's medlemsstater på en vis sundhedsstandard og bidrage til at finansiere dette i hele regionen i tilfælde af fremtidige virusudbrud? EU har brug for et universelt sundhedssystem med et fælles budget, som alle medlemsstater bidrager til. Dette budget bør sikre lige løn til sundhedspersonalet og et lige plejeniveau for alle europæiske borgere.

Lovliggøre assisteret selvmord i hele EU.

Et betydeligt antal videnskabelige og sociale forskningsundersøgelser understreger betydningen af seksualundervisning på sekundærtrinnet. Unge teenagere har brug for praktiske og faktuelle oplysninger.

I nogle lokalsamfund er spørgsmål i forbindelse med seksualitet tabuer, og folk diskuterer dem ikke i hjem, skoler og centre. Som følge heraf er teenagere nu i fare for seksuelt overførte infektioner, mentale sygdomme og kroniske sundhedsproblemer samt for LGBTQ-diskrimination og mobning i skolen.

En af udfordringerne her er manglen på lærere, der har den nødvendige viden og uddannelse til at formidle passende og korrekte oplysninger om køn og reproduktiv sundhed. Yderligere hindringer omfatter modstand fra kulturelle og religiøse ledere samt fravær af undervisning i seksuel og reproduktiv sundhed generelt, både på lokalt plan og på EU-plan.

Lad os forene og give lærerne den rette information med støtte fra videnskabsfolk og sundhedsspecialister som udgangspunkt.

Vi bør legalisere cannabis i alle Den Europæiske Unions medlemsstater. Dette vil sætte en stopper for organiseret kriminalitet og mafiaer og øge indtægterne og beskæftigelsen.

Desuden bør alkohol- og tobaksvirksomheder holdes ansvarlige. Selv om alkohol og tobak er langt farligere end cannabis, har det været lovligt i mange år. Virksomhederne bør forpligtes til at betale tilbage til sundhedssystemet for at kompensere for de sygdomme, de bidrager til.

Alle er forskellige, og vi bør gøre det muligt for denne form for mangfoldighed at blomstre. Finansiering af standardiseret sport i skolerne bør omdirigeres til at finansiere sportsklubber, hvor alle kan udøve deres valgte sport. Med hensyn til voksne kunne finansieringen gå til støtte til trænere og amatørligaer.

Især de dårligst stillede, især om vinteren: En stor del af boligerne, især i de medlemsstater, der er beliggende i Sydeuropa, er ikke parate til at modstå det koldere klima, og mange mennesker mangler de finansielle ressourcer til at opvarme deres hjem ordentligt og modtager ikke økonomisk støtte fra regeringen. For at sætte alle borgere i stand til at leve et sundt liv og støtte befolkningens velfærd er det derfor vigtigt, at Den Europæiske Union og de nationale og regionale regeringer tager hensyn til de problemer, der især dukker op om vinteren, og hjælper dem, der er berørt af dem.

En mere liberal narkotikapolitik kan bidrage til at løse narkotikaproblemer. Når stoffer er tilladt, er der større sandsynlighed for, at borgerne bruger dem ansvarligt. Da stofferne sælges i lovlige butikker snarere end gennem ulovlige underjordiske netværk, vil det desuden være lettere at begrænse mindreåriges adgang til narkotika.

• Unge kan lære om en sund livsstil gennem madlavning — dette kunne være en effektiv måde at bekæmpe "fedmepandemien" på
• Unge kan lære mere om de forskellige køkkener i hele Europa
• Ældre kan undervise i disse kurser, så traditionelle opskrifter og arv bevares
• Dette vil skabe dialog mellem generationerne og behandle spørgsmålet om ensomhed i alderdommen.

Vi har brug for mere uddannelse i menneskerettigheder inden for medicin: der er for mange sundhedsprofessionelle, som nægter at tage sig af LGBT ± patienter og krænker kvinders rettigheder i postnatale perioder med dårlig praksis som f.eks. "manden stikker", en medicinsk unødvendig ekstra stift efter fødslen. Desuden nægter et betydeligt antal sundhedsprofessionelle stadig retten til abort eller svangerskabsforebyggende midler. 

Regulere og ensrette forebyggelsen af og adgangen til behandling for dødbringende, men behandlelige kræftformer, da nogle lande har betydeligt lavere overlevelsesrater end andre i hele EU. Hvis vi får adgang til et åbent marked for medicinske løsninger, kan vi bekæmpe disse dødbringende sygdomme.

Fremme af alternative lægemidler som akupunktur og homøopati.

Vi bør i stigende grad bekymre os om klimaændringernes indvirkning på vores organer. Klimakrisen har resulteret i katastrofale oversvømmelser, hedebølger og tørke i hele Europa og forlænget pollensæsonen. Der er dokumentation for, at disse klimafarer fører til forværrede sygdomssymptomer, mobilitetsproblemer og højere indtag af lægemidler.

Livskvalitet er en afgørende sundhedsdebat og skal indgå i klimadrøftelserne på EU-plan.

Der er manglende bevidsthed om de udfordringer, som unge står over for, når de lever med sygdom eller kroniske lidelser i skoler, arbejdspladser og samfund. Dette skaber social udstødelse; men der findes en løsning. Unge patienter kan ikke deltage i de samme aktiviteter og initiativer, der formaliseres af EU, i grønne områder, i transport, i skoler og ved større arrangementer.

Vi ønsker et EU, der anlægger en sundhedspolitisk tilgang til lovgivning for at forbedre livskvaliteten for unge med kroniske sygdomme, samtidig med at der fortsat tages fat på spørgsmål inden for miljøpolitik, økonomi, kultur osv.