I betragtning af betydningen af demokratisk repræsentation og konstant fornyelse af politiske holdninger anerkender vi behovet for at fastsætte klare kriterier for berettigelse til poster som MEP'er og kommissærer med henblik på at styrke repræsentativiteten, uafhængigheden og borgernes tillid til EU-institutionerne. Artikel 1 udgår Standardisering af valgreglerne 1 — alle EU-lande skal indføre et fælles valgsystem for valg af medlemmer af Europa-Parlamentet. 2 — forholdstalsordningen anbefales for at sikre, at antallet af pladser fordeles i forhold til de stemmer, som de politiske partier har modtaget. Artikel 2 udgår Valgbarhed som medlem af Europa-Parlamentet 1 — fastsætte som et udvælgelseskriterium for hvervet som medlem af Europa-Parlamentet, at personen ikke har været i regeringsfunktioner på noget niveau (nationalt, regionalt eller lokalt) i de sidste 2 år forud for udnævnelsen. 2 — ledende, ministerielle, parlamentariske eller administrative stillinger i en national regering samt stillinger i internationale organisationer eller regionale/lokale myndigheder betragtes som statslige funktioner. Artikel 3 udgår Termer Begrænsning 1 — hver borger kan stille op til hvervet som medlem af Europa-Parlamentet for højst tre mandatperioder. Artikel 4 udgår Berettigelse til stillingen som medlem af Europa-Parlamentet som EU-kommissær 1 — fastslå som kriterium for at blive medlem af EU-kommissæren, at den pågældende ikke har haft nogen regeringsstilling på noget niveau (nationalt, regionalt eller lokalt) i de sidste 4 år forud for udnævnelsen. 2 — regeringsfunktioner omfatter ledende, ministerielle, parlamentariske eller administrative stillinger i en national regering samt stillinger i internationale organisationer eller regionale/lokale myndigheder. Artikel 5 udgår Udnævnelsesproces 1 — kontrol af udvælgelseskriterierne er en del af udnævnelsesprocessen for EU-kommissæren. 2 — medlemsstaterne skal fremlægge en formel erklæring om, at den foreslåede kandidat ikke har haft nogen regeringsstilling inden for de seneste 4 år. Gennemførelsen af dette forslag kan bidrage til at sikre parlamentsmedlemmernes fornyelse og uafhængighed samt til at fremme større repræsentativitet og mangfoldighed af erfaring i Europa-Parlamentet. Dette vil styrke legitimiteten af de beslutninger, der træffes, og øge borgernes tillid til Den Europæiske Unions demokratiske proces.

De nuværende politikker, strategier og aftaler bør være tilgængelige på et mere forenklet sprog for borgere med indlæringsvanskeligheder. Det anvendte sprog, forkortelserne og de særlige udtryk kan betyde, at det kan være en udfordring at forstå relevante dokumenter og føle sig eksklusiv. Kan vi bruge kunst og/eller digitale måder at præsentere informationen på for at sikre, at folk er velinformerede og føler sig inddraget i den politik, der former vores liv?

Bekvemmelighedsflag letter ulovlige aktiviteter i havet såsom IUU-fiskeri, menneskehandel, piring og lave skattebetalinger. De nuværende registreringsprocesser og manglen på historiespor på bekvemmelighedsflag er ikke effektive. Der bør derfor udarbejdes og gennemføres et direktiv, der forpligter alle europæiske fartøjer til at blive registreret i en central database for at føre en sporingshistorik for alle flagskibsregistre. Denne database vil imidlertid ikke have mulighed for at efterlade et tomt årsområde (svarende til de regler, der gælder for flyenes registrering).

I dag på en workshop under EYE nævnte talerne forskellige spørgsmål i forbindelse med valget — et lavt antal stemmedeltagere, navnlig unge, desinformation, manglende forståelse af komplekse lovgivningsprocesser i EU, risiko for autokratiske systemer. David van Reybrouck skrev en bog "mod valg", hvor han foreslog samtaledemokrati. En af hans idéer er at danne midlertidige kommissioner bestående af EU-borgere i stedet for politikere. En sådan kommission kan repræsentere personer med forskellig baggrund og forskellige perspektiver. Bør EU-institutionerne ikke tilpasse et sådant debatorienteret demokrati og være mere åbne i lovgivningsprocessen for at give borgerne selv magt?

EU har opstillet konkrete mål for, hvordan unges situation kan forbedres i hele Europa. Der er imidlertid ikke megen viden i den brede offentlighed om de europæiske ungdomsmål. Navnlig som opfølgning på det europæiske ungdomsår er det vigtigt at vise, at unge er en prioritet for EU. For at opnå dette bør EU samarbejde med nationale, regionale og lokale ungdomsorganisationer samt med Europarådet, som har stor ekspertise at tilbyde i forbindelse med gennemførelsen af sådanne programmer på området. Desuden skal processen være inklusiv og nå ud til unge i de rum, hvor de er aktive, herunder sociale medier og høringer i det virkelige liv. Ud over dette skal ungdomsmålene nå ud til uorganiserede unge og vise dem, at EU bekymrer sig om dem ved at udvikle deltagelsesmekanismer, der er åbne for enkeltpersoner, og som er velfinansierede for at sikre, at deltagelse ikke hindres af finansielle begrænsninger.

Der er behov for stærkere aftaler om brugen af sociale medier for politikere. I dag påvirkes og tilskyndes mange unge til at stemme for ekstremer online og især på TikTok. Det bliver stadig tydeligere, at valgalderen er blevet reduceret.

EU bør arbejde tæt sammen med organisationer som ASEAN, Mercosur og Den Afrikanske Union for at fremme EU's model i udlandet. Ved at samarbejde med disse regionale samarbejdsorganisationer kan EU fremme menneskerettigheder, erhvervsliv, den europæiske levevis osv. Dette vil give EU og dets allierede en ny stemme, som kan være uafhængig af USA eller Kina, men ikke imod dem. En sådan ny indflydelse vil være baseret på samarbejde mellem de lande, der er repræsenteret af dens organisationer.

EU bør styrke unges deltagelse i beslutningsprocesser og give dem motivation. EYE er en god mulighed for unge til at komme tættere på Den Europæiske Union, men der bør gøres mere. En god idé ville være at arrangere flere arrangementer om demokrati, politik, unges engagement... med fokus på lokalt plan for personer, der ikke har let adgang til beslutningstagning.

I Finland har vi allerede haft positive resultater med hensyn til etisk regulering af reklamer for spil. Veikkaus, den statsejede spilleudbyder med en monopolstilling på markedet, har forpligtet sig til ansvarlig praksis. Det er afgørende at være særlig opmærksom på reklamer, navnlig på platforme som YouTube og sociale medier. Reguleringen af denne aftale kan forbedres ved at anvende kunstig intelligens og andre avancerede værktøjer. Før annoncerne offentliggøres, bør de screenes og revideres for at forhindre uetisk reklame, der tilskynder til ludomani. På udenlandske spillewebsteder ser vi ofte præsentationer af "big win" -scenarier, der tiltrækker sårbare spillere. Dette spørgsmål er vigtigt, og det bør overvejes at regulere det. Mange eksperter og undersøgelser viser, at sådanne reklamer kan være skadelige og bidrage til spillerelaterede problemer. Den finske politistyrelse har allerede indført praksis, der truer virksomheder med bøder for uetisk adfærd i spilleindustrien. Dette er et glimrende eksempel på, hvordan dette spørgsmål er blevet håndteret, idet man fremmer ansvarligt spil. På EU-plan kunne det overvejes at etablere et fælles licenssystem, der begrænser driften af enheder, der tilslutter sig ansvarlig spillepraksis i EU. Dette kan bidrage til at mindske skaderne og forbedre beskyttelsen af aktører i hele Europa. Desuden er det afgørende at inddrage unge og lytte til deres stemme i EU's beslutningstagning. Forebyggelse af ungdomsproblemer er en vigtig del af udformningen af fremtiden. Unge har ret til at deltage i drøftelserne om deres fremtid og trivsel. Det er afgørende at give unge tilstrækkelig information og uddannelse om risici og skader i forbindelse med spil. Dette kan hjælpe dem med at træffe informerede beslutninger om spil og identificere potentielle problemer på et tidligt tidspunkt. Skoler og ungdomscentre bør tilbyde uddannelse og ressourcer for at sikre, at unge kan modtage støtte, når det er nødvendigt. Endelig er der behov for et tæt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem EU's medlemsstater. Udveksling af bedste praksis og fastlæggelse af fælles standarder kan fremme ansvarligt spil og beskytte unge mod skadelige virkninger. Desuden er der behov for støtte og fremme af forskning i spilleproblemer og årsagerne hertil for at opnå en bedre forståelse af denne udfordring. Gennem samarbejde og ansvarlige foranstaltninger kan vi fremme sunde spillevaner og beskytte unge mod de skadelige virkninger af spil. Desuden er det afgørende for alle spilselskaber at indføre ansvarlige og effektive spillerestriktioner for at beskytte enkeltpersoner mod spillerelaterede skader. Fastsættelsen af grænser bør være reelt effektiv og omfattende, så spillerne ikke let kan omgå restriktionerne eller blive lokket over for store spil af andre spiludbydere. Tilsynsmyndighederne bør overvåge og sikre, at alle spiludbydere overholder principperne om ansvarlige spil og forhindrer udviklingen af spilleproblemer. En samlet tilgang, der omfatter både spilselskabers ansvar og tilsynsmyndighedernes aktive tilsyn, er af afgørende betydning for at reducere spillerelaterede skader. Dette vil bidrage til at beskytte spillerne og sikre, at spilleoplevelsen forbliver sund og behagelig.

Medtage kvoter på valglister for under 25 år. Mindst 5 % af medlemmerne af Europa-Parlamentet bør være unge. Unge stemmer ikke, fordi vi ikke føler os identificeret med politikere. Hvis de unge var repræsenteret på valglisterne, ville vi føle os tættere på EU's styrende institutioner.

Jeg mener, at et betydeligt antal personer føler sig noget uvedkommende i forhold til Den Europæiske Union og dens institutioner. For at løse dette problem kan det være gavnligt for hver enkelt medlemsstat at styrke hver institutions repræsentationskontorer, som effektivt kan kommunikere om udviklingen på europæisk plan til befolkningen. Jeg er desuden af den opfattelse, at det ville være værdifuldt for skoler og elever — ikke blot at deltage i Europa-Parlamentets Ambassadørskoleprogram — men også at modtage besøg fra europæiske stedfortrædere eller andre typer repræsentanter. Sådanne besøg vil tjene til at informere alle om den afgørende rolle, som EU-institutionerne spiller.

Vi har brug for en retlig ramme, der sikrer en retfærdig repræsentation ved valg til Europa-Parlamentet. Medlemmerne af Europa-Parlamentet bør vælges fra deres eget land på en måde, der er retfærdig for alle regioner i det pågældende land. I Rumænien er der f.eks. 41 amter og kun 32 medlemmer af Europa-Parlamentet, der kan komme i betragtning. For at opnå den bedst mulige repræsentation bør medlemmerne komme fra forskellige amter. I Rumænien er de 41 amter en del af 8 store regioner. Det er vigtigt at sikre, at stater med mere end ét parlamentsmedlem er ligeligt repræsenteret på tværs af regionerne. Det er muligt at vælge flere MEP'er fra én region, men de bør ikke alle være fra samme amt eller by for at undgå betydelige demokratiske forskelle mellem forskellige områder. Bekæmpelse af sociale og økonomiske uligheder skal begynde med at tackle demokratiske politiske uligheder. En mere afbalanceret fordeling af repræsentanterne kan bidrage til at fremme social og økonomisk ligevægt.

I Den Europæiske Union er der 27 lande, men de er ikke alle lige udviklede: hvis vi ser på Østeuropa, er de fleste af landene stadig under udvikling. En stærk og forenet Europæisk Union kan opnås gennem gensidig støtte og samarbejde mellem alle landene i regionen, uanset deres nuværende økonomiske status. Denne ændring vil gøre alle lande i Den Europæiske Union økonomisk selvforsynende og øge euroens værdi på verdensmarkedet.

Clickbait, vildledende overskrifter og falske nyheder er de uønskede produkter fra nutidens sociale medier og den øjeblikkelige adgang til information takket være internettet. Mediernes incitament til at gøre journalistik er useriøse, og mediernes adfærdskodeks er blevet brudt — alt sammen forårsaget af nødvendigheden af, at medierne indsamler reklameindtægter med klik i vildledende overskrifter for at udhule indhold ved hjælp af rageret indhold, og faldet i faktisk kontrol og indsamling af kilder på grund af presset for at give "scoop". For at undgå dette har vi brug for en mekanisme, der gør det muligt for medieforetagender at blive sagsøgt på grund af uregelmæssigheder i deres indberetning af informationsspecifikke artikler eller udsendelser. Dette bør ske i overensstemmelse med et fleksibelt, men klart sæt journalistiske regler. Det markerede nyhedsmedie bør vurderes af en specifik mediejury med tilstrækkelig tid til at vurdere indholdet, brugen af sproget, kilderne og dets indvirkning på samfundet. Efter sin vurdering kan den lægge en omdømmemæssig byrde på nyhedsudstyret i en vis periode og af en vis værdi. Denne vejafgift vil ændre salgsstedets gennemsnitlige omdømmemæssige score for den periode, som juryen har fastsat. Nyhedsmediernes gennemsnitlige omdømmemæssige score skal være synlig på deres websider og i alle de nyheder, de producerer, og kan tjene som parameter i de sociale mediers algoritme for at begrænse udbredelsen af upålidelige netværk på de sociale medier. På denne måde vil medievirksomheder have et incitament til at beskytte deres omdømme, der praktiserer god journalistik, og det vil give offentligheden mere kontrol og tid til at vurdere de falske nyheder, hvilket vil sætte en offentlig tillidspris på adfærd, der vildleder og vildleder offentligheden på en mere gennemsigtig og ansvarlig måde.

Gennemsigtighed er et vigtigt aspekt af demokratiet, og borgerne fortjener at forstå, hvad der foregår, og udvikle vores egne alternativer. I Sverige findes der f.eks. en software kaldet BankID, der anvendes som elektronisk ID-kort, men det er ejendomsretligt beskyttet og kun tilgængeligt på Apple, Microsoft og Googles styresystemer. Dette styrker deres allerede stærke oligopol og skader borgere, der ikke overholder reglerne. Frivillige kan portere et open source-id-system til en hvilken som helst platform.

Teenagere og børn bør lære betydningen af demokrati så tidligt i livet, ikke kun senere, når deres tanker er velfunderede.

Forestil dig en verden, hvor alle borgere i Den Europæiske Union har adgang til en stærk platform, der sætter dem i stand til at holde sig orienteret om vigtige politiske begivenheder i deres stat og i hele EU og aktivt deltage i udformningen af deres samfunds fremtid. Denne platform vil gøre det muligt for folk at holde sig ajour med kritiske spørgsmål, give udtryk for deres holdninger gennem afstemninger og endda indsende deres egne emner til debat. Ved at give alle borgere en stemme og en platform for meningsfuld inddragelse kan vi fremme gennemsigtighed, fremme demokrati og opbygge et mere forbundet og informeret Europa.

Platform for ungdomsledede initiativer: vi har brug for en platform til støtte for og fremme af ungdomsledede initiativer, der fremmer europæiske værdier og mål såsom bæredygtighed, demokrati og social retfærdighed, som kan hjælpe unge med at føle sig styrket og engageret i udformningen af EU's fremtid i og uden for EU.

I dag finder de offentlige sociale mediers diskurs hovedsagelig sted på platforme, der kontrolleres af private profitorienterede selskaber såsom Facebook-moderselskabet Meta, Twitter eller ByteDance. Når offentlige institutioner kommunikerer gennem disse kanaler, bringer de disse ikkedemokratiske aktører ind i Bright of digital kommunikation. Samtidig tvinger det borgerne til at forbruge reklamer for at få offentlig information. For det tredje gør den de europæiske kommunikationskanaler afhængige af amerikanske og kinesiske virksomheder. Offentlige organer bør derfor bidrage til at skabe bæredygtige europæiske kommunikationskanaler ved hjælp af åbne protokoller (Matrix, Activiy Pub) og deres egen digitale infrastruktur (i henhold til Fediverse).

Med valget i 2024 tæt på Europa-Parlamentet bliver debatten om stemmeret, demokrati og politik endnu mere intens og langt mere intens blandt nutidens unge, en betydelig del af befolkningen, som er klar over de problemer, de står over for, og som er aktive i et samfund, der ofte mangler sund fornuft, sameksistens osv. Vi mener derfor, at stemmeretten bør reduceres til 16 år i lighed med nogle af de lande, der allerede gennemfører den. Årsagerne til, at denne ændring ville være til gavn for det europæiske samfund, ville være, at valgene ville have et bedre syn på befolkningens interesser, i betragtning af at den unge befolkning er den største og mest berørt af de politiske valg, der træffes, uden at der tages hensyn til deres interesser eller fordele. En anden af hovedårsagerne til, at stemmeafgivning kl. 16 ville være en forbedring for Europa som et samfund og et vigtigt skridt fremad for det europæiske demokrati, er, at ved at deltage i valg, mens der kan tages hensyn til deres præferencer og idéer, ville politisk deltagelse som yderligere borger give dem mulighed for at forstå, hvad tilhørsforhold til Europa betyder, valgenes betydning og demokratiets rolle i en stat som Europa.

Med Det Forenede Kongerige ud af EU er tiden inde til at foreslå et nyt fælles sprog — måske fransk, tysk eller italiensk. Dette sprog bør danne grundlag for alle økonomiske og sociale aktiviteter i EU og undervises i alle medlemsstater.

Esperanto bør også betragtes som Europas sprog. Det er let at lære, og dets rationelle udformning gør det nemt for en lærende at blive samtale inden for blot få måneder. Det er også et neutralt sprog, der ikke tilhører noget land eller noget folk. Dette vil gøre sproget mere tilgængeligt for flere mennesker.

Ifølge Grin-rapporten anslås det, at 25 mia. EUR om året går tabt i EU, fordi turister foretrækker at rejse til engelsktalende lande som Det Forenede Kongerige og USA.

 

En af de største farer ved at sprede falske nyheder er, at de manipulerer den offentlige mening og fører til en forvridning af virkeligheden. Hashtags eller tags på de sociale medier, der f.eks. er baseret på upålidelige eller falske oplysninger, vildleder ofte folk, da de påvirker deres tankegang. Falske nyheder og mærker er blevet anvendt i overdreven grad som et redskab i politiske konflikter, bl.a. i forbindelse med besættelsen af områder. Mere specifikt kan hashtag #CrimeaIsRussia, der er blevet anvendt som et redskab i Ruslands desinformationskampagne, ses som et middel til hybrid krigsførelse. Problemet er, at hvis ovennævnte mærke forbliver online i mange år, kan de kommende generationer, der klikker på det, give en falsk følelse af virkelighed med hensyn til den politiske situation i Krimregionen.

Som næste skridt skal EU arbejde på at begrænse falske og vildledende mærker på sociale medier og hashtags. Det er nødvendigt, at Europa finder passende redskaber i denne retning for at beskytte sine værdier, retsstatsprincippet og menneskerettighederne. 

 

Vi bør give borgerne i alle medlemsstater mulighed for at stemme online ved lokale og nationale valg og valg til Europa-Parlamentet.

Selv om den europæiske grønne pagt er et skridt fremad i kampen mod klimaændringer, bør EU indtage mere afgørende holdninger for at gøre den effektiv. Et af disse er revisionen af retningslinjerne for statsstøtte, der forpligter støttemodtagerne til at overholde principperne om "grøn konditionalitet".

EU-institutionerne bør ikke beskæftige sig med organiseringen af medlemsstaternes retssystemer. Hvordan medlemsstaterne vælger at forvalte retsstatsprincippet internt, bør være et spørgsmål om national politik.

EU og dets medlemsstater bør begrænse gennemførelsen af onlinehøringer, da ikke alle er ligeligt repræsenteret, da kun dem, der er i besiddelse af elektronisk udstyr, kan deltage og dele deres synspunkter.

EU bør tvinge sociale medieplatforme til at sikre, at alle konti på de sociale medier repræsenterer en reel person. Hvis vi betragter platforme som Facebook eller Instagram som en del af det offentlige rum, bør ingen have lov til at kende deres identitet!

Hvis en person bryder en lov under brug af en af disse platforme, vil det desuden kun være ved at tvinge brugerne til at afsløre deres identitet, at myndighederne kan håndtere forbrydelser og dermed gøre de sociale medier til et sikrere rum.

Den krise, som Grækenland har stået over for i det seneste årti, er ikke ovre. Landet, som er en af søjlerne i den europæiske historie, har brug for så meget hjælp som muligt fra EU for at overvinde sine finansielle vanskeligheder. Grækenland har brug for radikale reformer inden for socialpolitik og velfærd samt finansiel støtte til at håndtere migrationskrisen.

Hvis Grækenland skal have en chance, er det ensbetydende med at give Europas fremtid en chance.

Europa-Parlamentet udgør Den Europæiske Unions demokratiske grundlag og er derfor en vigtig institution. Ikke desto mindre bør den reformeres for at nå sit fulde potentiale.

Måder at gøre dette på kan omfatte:

• Parlamentet bør give medlemsstaterne mulighed for at gøre brug af enkeltmandskredse for nationale mindretal uden at tillade et system med "first past-the-post" (de facto) i tilfælde af meget små valgkredse.
• Den bør have initiativret til at foreslå ny lovgivning. Forslag bør kunne fremsættes af enten en politisk gruppe, et udvalg eller en gruppe af MEP'er, der repræsenterer mindst 5 % af Parlamentet.
• Det bør fortsat have stående og midlertidige udvalg med fokus på specifikke politiske områder. Udvalgenes sammensætning bør fortsat afspejle den politiske sammensætning i Parlamentet.
• Det bør overgå til et enkelt parlament i Bruxelles for at spare administrative omkostninger.
• Den bør arbejde for at fremme ligestilling mellem kønnene, f.eks. ved at indføre en ordning i Europa-Parlamentet, der træder i stedet for forældreorlov, og som er tilgængelig for alle forældre.

Den nuværende praksis i europæisk landbrug er skadelig for vores planet og skal revideres for at bidrage til den grønne omstilling. Vi er nødt til at fokusere på:

1. Import af sojabønner fra europæiske lande som Spanien og ikke fra Latinamerika.
2. Opbygning af hold af politiske beslutningstagere, der er fast besluttet på at foretage vigtige ændringer i landbruget af hensyn til miljøet, ikke med gevinst for øje.
3. Fremme af omstillingen til permakultur (bæredygtig landbrugspraksis) via subsidier.
4. Fremme af kulstofopsamling blandt landbrugere.