Min idé har til formål at oprette en organisation, der skal gennemgå og håndtere udfordringer med hensyn til etik, sikkerhed, privatlivets fred og ligestilling inden for teknologier, der understøttes af kunstig intelligens eller opbygges ved hjælp af avancerede algoritmer. Dette vil skabe en sikrere fremtid og ansvarlig teknologisk udvikling, der sætter mennesket i centrum.

Bekvemmelighedsflag letter ulovlige aktiviteter i havet såsom IUU-fiskeri, menneskehandel, piring og lave skattebetalinger. De nuværende registreringsprocesser og manglen på historiespor på bekvemmelighedsflag er ikke effektive. Der bør derfor udarbejdes og gennemføres et direktiv, der forpligter alle europæiske fartøjer til at blive registreret i en central database for at føre en sporingshistorik for alle flagskibsregistre. Denne database vil imidlertid ikke have mulighed for at efterlade et tomt årsområde (svarende til de regler, der gælder for flyenes registrering).

Spørgsmålet om sikkerhed på skoler og universiteter er et afgørende aspekt på uddannelsesområdet, som ikke får så megen opmærksomhed, som det burde. I betragtning af de mange faktorer, der har potentiale til at forstyrre den akademiske proces og endda have langsigtede virkninger for de berørte mennesker — lige fra naturkatastrofer til voldshandlinger mellem studerende — er det meget vigtigt at være bekendt med de foranstaltninger, vi kan træffe i hver enkelt situation for at beskytte os selv og andre mod skade, samtidig med at der skabes et sikkert, behageligt og intellektuelt stimulerende læringsmiljø. Desværre er sikkerhedsundervisning i skoler og universiteter i mange europæiske lande enten helt fraværende eller behandles som noget valgfrit, hvilket overlades til den enkelte institutions skøn. Et sådant program bør gøres obligatorisk i alle EU's medlemsstater med et standardiseret indhold, der dækker alle mulige situationer, som elever og lærere kan komme ud for, og helst leveres gennem en blanding af præsentationer og rollespil.

Vi lever i øjeblikket i en uforudsigelig verden, hvor eksistentielle udfordringer opstår ufortøvet. Internationale forbindelser går ind i en ny æra med vedvarende konkurrence og konflikt, og en unipolær verden er ikke længere på plads. Dette skaber en multipolær verden. De regionale magter forsøger at ændre magtbalancen i deres favør. Som følge heraf er tiden inde til, at EU tager de reelle sikkerhedsmæssige udfordringer op, der opstår i regionen. Den eneste måde, hvorpå man kan reagere på de kommende tvister, er efter min opfattelse at styrke EU's udenrigspolitik og hårde magt. En fornyet FUSP og FSFP skal bane vej for reelle forsvarskapaciteter, der vil give EU beføjelse til at reagere selvstændigt på militære udfordringer i fremtiden. Det er desuden på tide at tage idéen om en europæisk hær alvorligt. Selv om nationalstaternes interesser altid vil være den vigtigste prioritet for medlemsstaterne, kan vi aldrig opnå en overnational forvaltningsmodel eller ægte europæisk solidaritet uden at opnå konsensus om det vigtigste spørgsmål for alle, sikkerhed og forsvar.

Fortove bør ikke placeres direkte på vejene, hvilket bringer fodgængere i fare for at blive ramt af en bil. Bilerne skal også stoppe, hvis fodgængeren ønsker at krydse vejen og igen øge krydsningshastigheden. Dette fører til højere udstødningsforurening. Hvis krydsgangen er underjordisk eller over jorden, vil fodgængere være meget sikrere, og biler kan køre med en højere hastighed (f.eks. 70 kmh i stedet for 50), der forurener mindre CO2 og andre giftige stoffer.

Med begyndelsen af krigen i Ukraine og leveringen af materiale er det blevet klart, hvordan lande som Tyskland mangler udstyr og beredskab til at håndtere en åben konflikt med et tredjeland. Fælles væbnede EU-styrker kan bidrage til at reagere stærkere på reelle trusler mod vores sikkerhed såsom terrorisme eller den russiske trussel. Desuden mener jeg, at de relevante forordninger og oprettelsen af solide institutioner kan sætte skub i disse organer ved at udstyre dem med det nødvendige materiale til deres almindelige søgsmål. Dette vil være et stort skridt i Den Europæiske Unions historie, men jeg mener, at de europæiske smykker, der deler denne idé, skal gøre alt, hvad der er muligt, for at fremme denne idé som en realitet.

I lyset af de globale begivenheder, der fandt sted i 2021, bliver det klart, at Den Europæiske Union er nødt til at stå sammen: det er vigtigt at være forberedt på fremtidige trusler og bevare uafhængigheden af lande uden for EU. Dette kan opnås ved at indføre en fælles udenrigspolitik, der kan bidrage til at opretholde freden på kontinentet. Det kan ses som et vigtigt skridt i retning af at opnå status som en fuldgyldig politisk union.

En fælles udenrigspolitik vil gøre det muligt for EU at udvise styrke og beslutsomhed, når de mødes med nationer på diplomatiske missioner. Det vil også bidrage til at forbedre den eksterne og interne effektivitet; de administrative omkostninger for konsulater eller ambassader kan reduceres, og afgørelser kan træffes rettidigt og effektivt.

Desuden vil det bidrage til at beskytte EU's og dets borgeres interesser i hele verden og samtidig løbende fremme fred og frihed.

Overvågning af indhold på sociale medier er blevet et vigtigt element med hensyn til at garantere borgernes sikkerhed online. Under covid-19-pandemien er indholdsovervågningsteknologier blevet anvendt til automatisk at identificere opslag, der drøfter virusset eller vaccinerne, og læserne opfordres til at besøge en officiel kilde for at få mere at vide om emnet.

På grundlag af denne erfaring kan teknologi, der automatisk identificerer emnerne for opslag på sociale medier, anvendes til at identificere hadefuld tale rettet mod mindretal.

Der er mennesker, der forsætligt eller utilsigtet skaber hadefuld tale. Selv om der er mange mennesker, der er imod hadefuld tale, og dem, der søger retfærdighed, har vi stadig brug for en global onlineplatform for at hjælpe. I en del af denne platform vil borgerne indberette alle former for hadefuld tale i denne helhed; oplysningerne vil derefter blive kontrolleret af et medlem af det centrale team, og der bør træffes foranstaltninger ved en formel undersøgelse ved lokale domstole eller EU-domstole. Den kan fungere som en måde at sende en advarsel til lovovertræderne på.

Onlineregistrerings- og loginprocesser bør lettes ved at oprette en EU-identitetsserver. Det betyder, at alle offentlige institutioner i alle medlemsstater har mulighed for at "logge ind med EU".

Fælles grænsekontrol er yderst vanskelig. Det er derfor ikke overraskende, at EU's fælles grænseagentur, Frontex, har betydelige muligheder for forbedringer. Der foreslås en række idéer til forbedring af dens tilgang til grænseforvaltning:

• En observatør fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) bør være til stede i alle Frontex "aktiviteter for at sikre, at migranternes rettigheder beskyttes.
• Desuden bør FRA foretage vurderinger af kvaliteten af Frontex "humanitære indsats, som skal indgå i de vigtigste emnerapporter.
• Frontex bør være underlagt de samme gennemsigtighedskrav som andre EU-agenturer.
• Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd bør tildeles en større rolle i beslutningstagningen i Frontex "operationer.

Da indførelsen af en digital udgave af euroen er blevet foreslået, er der mange risici, der opstår, hvis vi ikke behandler den med den alvor, den fortjener. En af de største bekymringer i forbindelse med det digitale eurokoncept er, at der kan være tale om et fuldstændigt tab af forbrugernes privatliv og risikoen for misbrug af deres data. Desuden kan den digitale euro blive misbrugt til at overvåge borgerne og deres køb. 

For at undgå ovenstående er det nødvendigt, at EU enten gør den digitale eurovaluta åben kilde eller holder op med at evaluere forslaget og i sidste ende indføre euroen. Frem for alt bør vi ikke gøre den digitale euro til et redskab i hænderne på autoritære regeringer, med hjælp fra hvilken de vil kontrollere befolkningerne, og for at opnå dette er EU nødt til at offentliggøre valutaens kildekode og følge de bedste IT-sikkerhedsteknikker.  

Regeringer og andre offentlige organer udnytter de muligheder for masseovervågning, som internettet giver. Nogle gange krænker regeringerne af hensyn til bedre offentlig sikkerhed personoplysninger og krænker borgernes ret til privatlivets fred. Tiden er inde til, at denne situation ændrer sig.

Regeringerne bør ikke have adgang til vores personoplysninger under påskud af at beskytte mindreårige eller bekæmpe terrorisme. I de fleste tilfælde er de største ofre for brud på persondatasikkerheden trods alt almindelige mennesker, journalister og aktivister, da de er "farlige".

Inden for rammerne af det østlige partnerskab bør EU skabe et forum, hvor unge fra lande, der er involveret i fastlåste konflikter, mødes for at brainstorme måder at skabe dialog mellem samfund på. Initiativet kunne f.eks. samle unge fra lande som Moldova, Ukraine, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan og unge fra selverklærede uafhængige lande som Transdnestrien og Sydossetien.

Med hadefuld tale, lavt selvværd og misinformation, der cirkulerer online, skal teenagere og voksne være opmærksomme på risiciene online og sikre, at de kan acceptere risiciene, inden de går online. Børn og unge bør være opmærksomme på, hvordan overdreven skærmtid i alvorlig grad påvirker deres psykologiske og følelsesmæssige trivsel. Løsningen kunne være:

• at oprette en evidensbaseret oplysningskampagne
• at indføre obligatorisk undervisning i skolernes læseplaner for at øge bevidstheden om skærmtid
• at øge sikkerheden i forbindelse med onlineaktiviteter: vi har brug for mere kontrol, når brugerne opretter konti på de sociale medier for at undgå løgne om identitet og alder. Alle regnskabsskabere bør underkastes omfattende kontrol. Selv om processen er lang og generende, kommer den til at beskytte liv
• at begrænse praksis med onlinespil. Videospilapps bør skabe et system, hvor børn under 13 år har et begrænset onlinespil ved kontrol af alder

I dag bliver nye former for brud på datasikkerheden mere og mere almindelige i vores digitale verden, efterhånden som brugen af onlineplatforme er steget hurtigt. Sidste år i Finland førte et brud på datasikkerheden på et center for psykoterapi til lækage af 33,000 filer med personlige kundeoplysninger. Denne chokerende hændelse førte til drøftelser på højt plan om cybersikkerhed og identitetstyveri. 

Det er yderst vigtigt, at borgernes personoplysninger beskyttes og krypteres, og at de enkelte virksomheder anerkender deres ansvar inden for dette område. EU er nødt til at finde måder, hvorpå onlinebrugere kan beskyttes mod aktuelle og nye onlinetrusler. 

Mere specifikt er det absolut nødvendigt, at EU indfører lovgivning for at beskytte onlinebrugere mod datatyveri. For at opnå dette bør Europa:

• tilskynde til drøftelser om digitale spørgsmål
• prioritere datarobusthed i kommende dagsordener
• informere folk om metoder til dataindsamling og om, hvordan deres data anvendes
• nøje overvåge regionale og globale tendenser inden for databeskyttelse
• øge bevidstheden om, hvordan vi som mennesker kan anmelde forbrydelser på de sociale medier
• finde alternative måder at anmelde cyberkriminalitet på på lokalt og internationalt plan

En ting, vi som borgere bør huske på, er altid at kontrollere pålideligheden af afsenderen af et link eller en e-mail, selv om det er en enkeltperson eller en virksomhed. Der er mange hændelser blandt hackere, der laver falske links, de såkaldte phishing-links, i deres forsøg på at stjæle adgangskoder på sociale medier eller bankloginoplysninger. 

Cyberangreb er en af de største trusler i det moderne liv, og konsekvenserne heraf varierer meget afhængigt af alder, køn og køn. Menneskehandel, cybermobning, desinformationskampagner og identitetstyveri er blot nogle få eksempler på farerne på internettet i dag. 

Da internettet er blevet en vigtig del af vores dagligdag, er det vigtigt at øge bevidstheden om og øge kendskabet til onlinetrusler og -sårbarheder.

En effektiv løsning til at beskytte mod sådanne angreb er integrationen af cyberuddannelse og grundlæggende programmeringskurser i skolernes læseplaner og oplysningskampagner om desinformation i hele EU's skoler og universiteter. En anden kreativ idé om at integrere digitale færdigheder i klasseværelset er at hædre og fejre den digitale sikkerhedsdag i skolerne og fremme læring via undervisningstegner, navnlig for yngre børn.

Derudover er skolerne nødt til at etablere en ny rolle: den digitale lærer. Den generation, der er vokset med nye kommunikationsværktøjer, kan være den bedste lærer i disse teknologier for en ny generation, der stadig vokser med og lærer i den digitale verden.

Desuden bør der også være gratis onlinekurser på så mange europæiske sprog som muligt, som vil fokusere på spørgsmål som cybersikkerhed, databeskyttelse, digital privatlivets fred og beskyttelse mod desinformation. Det vigtigste er, at dette kursus undervises i et enkelt sprog for at blive forstået af mennesker i forskellige aldre og med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. 

Borgerne bør læres i at tænke kritisk og bruge internettet sikkert, så vi kan mindske sandsynligheden for at blive skadet af potentielle cybertrusler. Lad os med andre ord få folk til at læse digitalt!

Den retlige beskyttelse mod kønsbaseret forskelsbehandling og vold bør være stærkere. Alle tilfælde af forskelsbehandling bør indberettes til myndighederne, og f.eks. bør arbejdsgivere holdes ansvarlige for forskelsbehandling med hensyn til løn, ansvarsfordeling eller ansættelsesbeslutninger. Inden for strafferetten bør sanktionerne for kønsbaseret vold, herunder seksuel vold, også være strengere.

Under Biden-regeringen ser det ud til, at et større samarbejde mellem USA og Den Europæiske Union er muligt. Dette bør ses som en mulighed for at styrke partnerskabet mellem de to og opbygge et dybt samarbejde. Da Biden er fortaler for frihandel, bør samarbejdsområderne omfatte finansielt samarbejde. Et andet område bør være klimaindsatsen, hvor USA og EU bør foregå med et godt eksempel, som andre kan følge.

I krise- og krisetider er alliancer og allierede vigtigere end nogensinde — derfor er det afgørende at se ud over EU's grænser, styrke båndene til USA og fremme solidariteten.

Når vi ser på de globale begivenheder i 2021, bliver det klart, at EU er nødt til at stå sammen: det er vigtigt at være forberedt på mulige trusler og bevare uafhængigheden af lande uden for EU. Dette kan opnås ved at indføre en fælles udenrigspolitik, der vil gavne Europa og bidrage til at bevare freden på kontinentet.

En fælles udenrigspolitik vil gøre det muligt for EU at udvise styrke og beslutsomhed, når det mødes med nationer i diplomatiske missioner. Det vil også bidrage til at forbedre den eksterne effektivitet, da de administrative omkostninger for konsulater eller ambassader kan reduceres. Det kan også bidrage til at beskytte EU's og dets borgeres interesser i hele verden og samtidig til stadighed fremme fred og frihed.

Et fælles militær ville bidrage til at sikre Den Europæiske Unions uafhængighed, være gavnligt i krigstider og gøre provokationer fra tredjelande mindre sandsynlige. Et fælles EU-militær ville spare ressourcer og penge, som kunne geninvesteres i andre dele af økonomien.

Meddelelsen om cookiesamtykke eller pop-up-proceduren bør blive browserens ansvar og ikke for hvert enkelt websted separat. Browsere bør have et ikon, der viser de anvendte cookies, i stedet for websteder, der har deres egen mulighed for at indhente brugernes samtykke, inden de anvender cookies. 

EU-institutionerne bør støtte oprettelsen af et europæisk socialt netværkssystem med virtuelle mødeplatforme, sociale netværk og en søgemaskine. Det er vigtigt for de europæiske borgere at have en fælles officiel EU-kommunikationsplatform, da sidstnævnte kan sikre cybersikkerhed og databeskyttelse. 

Internetgiganter såsom sociale medievirksomheder bør offentliggøre deres algoritmer af hensyn til gennemsigtigheden. Det er vigtigt, at folk er i stand til at afgøre, hvilken type indhold og information de modtager. På den måde kan folk i stedet for den stigende aggressivitet, der dominerer nu på internettet, også blive mere åbne og tolerante.

Sociale medier er på det seneste blevet anvendt i politiske processer og aktiviteter, herunder valgkampagner, kommunikationsstrategier og endda globale konflikter. Da sociale medieplatforme i dag har magt til at ændre dynamikken i de politiske værdier, bør vi være meget omhyggelige med at få bekræftet konti på de sociale medier. I tilfælde af konti, der præsenteres som officielle (markeret med det "blå kontrolmærke"), men som faktisk er falske, bør EU-institutionerne appellere til virksomheder på de sociale medier om at anmode om fjernelse af kontrol eller spærring af sådanne konti. 

Et eksempel kunne være den måde, hvorpå Rusland har anvendt sociale medier på Krim som våben, og EU's reaktion. Mere specifikt bør EU, eftersom det ikke anerkender og fortsat kraftigt fordømmer denne overtrædelse af folkeretten, derfor forhindre kontrol af falske russiske konti i de besatte områder. 

 

Elektronisk identifikation synes at være et væsentligt aspekt af dagligdagen i den digitale verden. EU bør derfor udvikle et pålideligt og sikkert digitalt identitetskort for alle europæiske borgere.

De nationale politistyrker gør sig ofte skyldige i forskelsbehandling af medlemmer af sårbare grupper og misbrug af deres beføjelser. Et fælles europæisk politi vil behandle mennesker ens og dermed sikre, at de retshåndhævende myndigheder fuldt ud overholder lovgivningen om bekæmpelse af forskelsbehandling.

Da IT-udviklingen i Europa er lav, vil det være umuligt for os at tackle cyberangreb og computerkriminalitet i den nærmeste fremtid. Dette forhold er særlig vigtigt i forbindelse med manglen på lovgivning, der beskytter onlinebrugere og straffer de mislykkede hensigter. 

Det ville imidlertid være meningsløst at skabe nye regler, hvis der ikke findes tilstrækkelige computersystemer og programmer til i første omgang at anerkende sådanne forbrydelser.

Det er vigtigere end nogensinde før, at EU investerer yderligere i computerforskning, konsulterer og støtter den akademiske verden samt opretter højere læreanstalter, hvor fagfolk i IT-udviklingssektoren uddannes til at være eksperter på dette område. Desuden er det yderst nødvendigt at organisere et specialiseret team til at håndtere cybertrusler, idet der tages hensyn til, at sidstnævnte kan stige i fremtiden på grund af fremkomsten af supercomputere.

Menneskehandel til formål, herunder prostitution, ødelægger menneskers liv. Straffene for menneskehandel bør være alvorlige for at afspejle den skade, som handlingerne har forvoldt. De retshåndhævende myndigheder bør også styrke deres indsats for at identificere smuglernetværk.

I hele EU bør der være et fælles minimumsniveau for straffe for forskellige forbrydelser. Generelt bør de strafferetlige sanktioner forhøjes, navnlig i tilfælde af gentagne overtrædelser.