Vi har demografiske spørgsmål i Europa, og vi søger flere laboratorier — både hvide kraver som læger, IT-ingeniører eller lærere, men også blå kraver som plæber, byggearbejdere eller elektrikere. Samtidig er folk uden for Europa, hvad der skal til for at ændre deres liv og starte et nyt kapitel i Europa på grund af samfundsøkonomiske spørgsmål. Lad os skabe et program, hvor folk kan tilmelde sig for at komme til Europa, lære det lokale sprog og det nødvendige erhverv i en bestemt region. Lad os sige, at en palæstinensisk kvinde fra en lejr i Libanon søger en bedre fremtid, og hun er klar til at flytte til Sverige, lære svensk sprog og få uddannelse for at blive sygeplejerske. EU-medlemsstaterne kan have en kontrolleret liste over sådanne kandidater og give sådanne kandidater mulighed for at komme til landet under kontrollerede forhold for at lære sproget, lære det specifikke nødvendige erhverv og udfylde hullet i landet. Det kan forhindre bølger af ukontrolleret migration af personer, der søger en bedre fremtid, fordi de nu kan have en lovlig mulighed for at gøre det på en menneskelig måde. Vi har allerede et såkaldt "blåt EU-kort", som kunne udvides!

ReRoot-projektet er en lille organisation, der netop er ved at blive oprettet for at støtte uforudsete lokalsamfund, der studeres i lejre med undervisning i permakultur, ressourcer til regenerativt landbrug og naturbaseret terapi. Det støtter deres kortsigtede fysiske behov samt langsigtet integration, mental og fysisk trivsel. Jeg har netop startet dette projekt og har brug for støtte!

Hvis vi taler om at etablere sikre migrationsruter, fokuserer vi primært på økonomisk migration og muligheder for effektivt at absorbere migranter på arbejdsmarkedet med målinger såsom det blå EU-kort. Men vi må huske på, at mange mennesker forlader landet af individuelle eller kollektive sikkerhedshensyn. Vi kunne indføre en form for asylprocedure, der undersøger rettigheder og behov hos mennesker i konfliktområder, inden de begynder at flygte. Hvis deres asylansøgning imødekommes, eller hvis de får lov til at blive beskyttet subsidiært, kan Den Europæiske Union organisere systematiske og sikre overførselstjenester for dem, der har behov for det. Konfliktsituationer ved EU's grænser vil blive forhindret uden at krænke menneskerettighederne enten direkte ved at installere lejre eller indirekte ved at outsource pullbacks i Middelhavet til den libyske kystvagt.

"Et funktionelt integrations- og indvandringssystem med en fordelingsnøgle, der gavner både indvandrere og EU-borgere, samtidig med at menneskerettighederne opretholdes" Indvandring af personer, der kommer ind i Europa gennem bl.a. Italien, Spanien og Grækenland, kan kun opretholdes, hvis: 1) de mennesker, der indvandrer til Europa, har mulighed for en retfærdig integration, og 2) ressourcer tildeles et bestemt nummer og alle medlemsstater med et lige og retfærdigt fordelingssystem. For det første integration og indvandrere i EU: Integration kan kun fungere, hvis infrastrukturen er til stede. en klar plan og præcise tildelte ressourcer. For at give alle indvandrere en rimelig chance for at blive integreret i det respektive samfund; for at et bredt udbud af Erasmus-programmer kan være muligt og ikke afbrydes, er det nødvendigt at fastsætte et loft for antallet for hvert kvartal/halvt år eller år afhængigt af, hvilke statistikker der giver: hvor længe har en person brug for at blive integreret i den pågældende medlemsstat? For det andet skal der være en EU-dækkende fordelingsnøgle. Rationalet er ligetil: Der skal være mere solidaritet inden for Unionen og et byrdefordelingselement. Kommissionen bør sammen med Rådet gennemføre en retfærdig fordelingsnøgle, der bl.a. tager hensyn til den økonomiske kapacitet, befolkningens størrelse og absorptionskapaciteten. Dette vil forhindre overbelastning af visse medlemsstater (f.eks. Sverige og Tyskland) og forhåbentlig mindske den stigende mangel på accept af at tage imod yderligere migranter. Alle, jeg inviterer dig til at komme til morgendagens workshop om dette spørgsmål og til at forme EU's politik på denne scene på ny. Lad os tage et stort skridt fremad og opmuntre hinanden til ikke at høre din feedback!

Det er afgørende at fremme, investere og handle over for unge internationale, tidligere pater og mennesker med en historie om migration, der lever med en kronisk lidelse i Europa. Med henblik herpå bør vi gennemføre politikker, der støtter sundhedspleje og social sikring for unge med migrationshistorie og international baggrund, der lever med en kronisk lidelse i Europa.

Sikkerheden ved EU's grænser er naturligvis af afgørende betydning. Navnlig i det sydlige Middelhavsområde er situationen ved grænserne uacceptabelt ustabil.

Migranter og asylansøgere er imidlertid ikke EU's fjende. De er blot desperate mennesker, der forsøger at opnå et bedre liv. I stedet skal der gøres mere for at bekæmpe succesen med smuglermafiaer i EU's sydlige nabolande.

Dette kan gøres gennem en styrket diplomatisk og militær tilstedeværelse på disse områder, men dette vil kun gå så langt. Langt bedre ville være at tilskynde migranter til at rejse ind i EU via regelmæssige kanaler. EU bør gøre det lettere for migranter at få adgang til medlemsstaterne ved hjælp af andre midler end smugling.

Asylprocessen er i øjeblikket lang og uigennemsigtig. Den bør fremskyndes og gøres mere gennemsigtig. Adgangen til lovlig migration kan forbedres ved at oprette flere migrationscentre i oprindelseslandene, der gør det muligt at starte migrationsveje uden behov for farlige irregulære rejser.

Migranter bør kunne ansøge om visum for retten til at arbejde og få bolig- og arbejdskontrakter fra deres oprindelseslande og derefter flytte sikkert til EU. At tilbyde regulær migration er svaret på hjertebrydende billeder fra Middelhavet.

For dem, der allerede befinder sig i værtslandene, bør forholdene, mens de afventer bekræftelse af asylstatus, optimeres. Asylprocessen bør også gøres mere tilgængelig, mindre bureaukratisk og mindre intimiderende. Enhver forskelsbehandling i forbindelse med disse processer bør fjernes.

Massemigration skaber kaos: Europa kan ikke acceptere alle. EU og dets medlemsstater har deres egne problemer og bør løse dem, inden de forsøger at afbøde konsekvenserne af udenlandske katastrofer.

NGO'er, der gennemfører humanitære operationer i Middelhavsområdet, underminerer bestræbelserne på at mindske indvandringen. Ved at redde smuglede migranter, der er efterladt på havet, bryder deres aktiviteter EU's grænsepolitikker og hjælper med at smugling af mafiaer til at fortsætte deres ulovlige aktiviteter. De fungerer således selv som smuglere.

EU bør anerkende dette og behandle dem hårdere. Deres både bør konfiskeres eller destrueres for at sende et klart signal.

Den krise, som Grækenland har stået over for i det seneste årti, er ikke ovre. Landet, som er en af søjlerne i den europæiske historie, har brug for så meget hjælp som muligt fra EU for at overvinde sine finansielle vanskeligheder. Grækenland har brug for radikale reformer inden for socialpolitik og velfærd samt finansiel støtte til at håndtere migrationskrisen.

Hvis Grækenland skal have en chance, er det ensbetydende med at give Europas fremtid en chance.

Der kan allerede ses store virkninger af klimaændringerne — og de vil sandsynligvis blive værre i fremtiden, hvilket vil føre til umådelige lidelser og millioner af klimaflygtninge. Selv om EU bør tage ansvar og afsætte sine ressourcer til at hjælpe mindre udviklede lande med at forbedre deres infrastruktur og hjælpe så mange mennesker som muligt, er det vigtigt at bevare en balance: EU skal sørge for at holde sin struktur og sikkerhed for øje, da det er umuligt at håndtere tilstrømningen af millioner af mennesker på egen hånd.

Der bør gøres en større indsats for at integrere migrantbørn i samfundet. Migrantbørn skal nu lære et nyt sprog, samtidig med at de følger det almindelige pensum. Dette er ineffektivt.

Der bør indføres intensive sprogkurser, så migrantbørn lærer sproget i deres nye hjem, inden de begynder efter almindelige skoleplaner.

Migranter er i nogen tid blevet opfattet som en trussel af europæerne. Dette er forkert: i stedet tilbyder de muligheder. Europas befolkning bliver ikke yngre, og industriens behov for ekstra arbejdskraft vil kun stige. På samme måde kan landdistrikter, der lider under underbefolkning, blive forynget. Unge migranter bør hilses velkommen, uddannes og forberedes på at udfylde hullerne i Europas arbejdsstyrke, og der bør afsættes flere migranter til lande, der har relativt ældre befolkninger og dermed et større behov.

Dette bør ske på en måde, der bekræfter værdigheden for migranter, der kommer til Europa. At blomstre for EU og blomstre for migranter behøver ikke at blive holdt i opposition. Jo hurtigere dette bliver taget til, jo bedre: der skal hurtigst muligt findes en sammenhængende model for integration af migranter i økonomien, så EU kan reagere hensigtsmæssigt på eventuelle klimarelaterede migrationsstrømme.

Fælles grænsekontrol er yderst vanskelig. Det er derfor ikke overraskende, at EU's fælles grænseagentur, Frontex, har betydelige muligheder for forbedringer. Der foreslås en række idéer til forbedring af dens tilgang til grænseforvaltning:

• En observatør fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) bør være til stede i alle Frontex "aktiviteter for at sikre, at migranternes rettigheder beskyttes.
• Desuden bør FRA foretage vurderinger af kvaliteten af Frontex "humanitære indsats, som skal indgå i de vigtigste emnerapporter.
• Frontex bør være underlagt de samme gennemsigtighedskrav som andre EU-agenturer.
• Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd bør tildeles en større rolle i beslutningstagningen i Frontex "operationer.

Dublinordningen er af central betydning for EU's migrationspolitik. Den har imidlertid flere mangler:

• Asylansøgere bør så vidt muligt have mulighed for at vælge, hvilket land de skal tilknyttes.
• Hvis asylansøgernes ansøgninger om beskyttelse ikke er blevet behandlet inden for fristen for behandling af deres sag, bør de ikke fjernes fra EU: de bør beskyttes, indtil deres status er defineret.
• Fordelingen af asylansøgere i hele EU bør fastlægges ved hjælp af en kvote baseret på en lang række kriterier (herunder BNP og arbejdsløshedsprocent). Dette bør omfatte en metode til at sikre medlemsstaternes overholdelse, hvilket giver mulighed for større harmonisering.
• Asylansøgninger bør gøres mere tilgængelige i oprindelses- og transitlande.

Inden for Schengenområdet kan EU-medlemsstaternes borgere bevæge sig frit. Visse aspekter af mobiliteten inden for EU kræver dog stadig en høj grad af tid og en stor indsats fra borgernes side, hvilket hæmmer den lette bevægelighed.

For at gøre den frie bevægelighed mere tilgængelig kan EU søge at: fjerne de administrative byrder i forbindelse med grænsepassage gøre det lettere at få socialsikringsnumre i ikke-oprindelseslande gøre det lettere at opnå en førerlicens eller importere en ejet bil og registrere sig i nye lande. Landene kunne også overveje at udarbejde retningslinjer for indvandring på engelsk og på statens modersmål. Desuden ville den frie bevægelighed blive gjort mere tilgængelig som en langsigtet mulighed for EU-borgere, hvis det var lettere at vinde andre landes statsborgerskab, når de bosatte sig der.

Investere i offentlig transport, så unge lettere og billigere kan rejse til Europa og lære unge fra andre europæiske lande at kende bedre.

Selv om programmer som Erasmus + hjælper os med at skabe kontakt til hinanden, er vi nødt til at fokusere på noget, der er langt mere grundlæggende, nemlig evnen til at rejse på en bekvemt og økonomisk overkommelig måde i hele Europa. 

For det første har vi brug for bedre infrastruktur. Unge understreger, at de ønsker flere internationale tog. For det andet bør det være muligt at rejse med disse tog med en rabat for studerende og andre unge for at sikre, at Europa og europæiske rejser er tilgængelige for alle. For at lette internationale rejser gennem Europa er det vigtigt at give bedre oplysninger til at ansøge om udenlandske job og at få en forklaring på, hvilke dokumenter der kræves. 

Sidstnævnte eksempel illustrerer også, at unge ikke kun ønsker at rejse gennem Europa i fritidsøjemed. Der er også et klart ønske om, at Europa vil lette arbejdskraftmigration inden for Europa.

Der bør føres tilsyn med den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex) for at sikre, at agenturets foranstaltninger følger principperne om grundlæggende rettigheder. Klager til Frontex bør f.eks. behandles af en ekstern myndighed og ikke af Frontex selv.

Integration i et nyt land og et nyt bureaukrati på et nyt sprog er en stor udfordring. Migranter har brug for meget hjælp til at finde den rigtige vej. For at hjælpe kunne EU støtte oprettelsen af en app, der indeholder omfattende rådgivning og svar på centrale spørgsmål vedrørende integration i de enkelte medlemsstater. Appen vil omhandle:

• Migranters rettigheder og forpligtelser
• Adgang til jobmuligheder.
• Oplysninger om uddannelsesmuligheder.
• Oplysninger om lokalsamfund.
• Rådgivning om centrale praktiske spørgsmål, herunder leje, registrering, forsikring osv.

Dette kan suppleres med en chat-bot med kendskab til nationale eller lokale love og systemer.

Den nylige succes med tennisstar Emma Raducanu blev hilst velkommen; det ville imidlertid ikke have været muligt uden migration. Migration giver enorme mulige fordele for både migranter og værtssamfund og -lande, men er også et kontroversielt emne og ofte mål for falske nyheder.

EU bør imødegå virkningerne af desinformation, populisme og fordomme gennem en kommunikationskampagne, der gør borgerne bevidste om fordelene ved et sundt migrationssystem. Dette vil bidrage til at mindske spændingerne i lokalsamfundene og bidrage til en mere konstruktiv debat og migrationens rolle.

Studerende fra lande uden for EU, der afslutter deres uddannelse på europæiske universiteter, har behov for arbejdstilladelser og manglende støtte. Det er en stor pelse: udenlandske kandidater fra europæiske universiteter har meget at tilbyde deres værtssamfund. For at hjælpe kandidater, der ønsker at blive i de lande, de er kommet til, og værtsnationer med at drage fordel af, hvad de studerende kan tilbyde, bør processen for at blive i Europa forenkles.

Der bør tilstræbes en procedure for opnåelse af arbejdstilladelser i hele EU; hvis dette er for radikalt, bør medlemsstaterne i det mindste tilskyndes til at tilpasse deres krav. Kandidater fra lande uden for EU bør tilbydes støtte til at søge arbejdstilladelser.

Mange migranter, der kommer til Europa, har fået begrænset uddannelse. Det kræver mange ressourcer og meget tid at undervise dem. Dette er en udfordring for håb om at udfylde hullerne i Europas arbejdsstyrke, som ofte har relativt tekniske krav. Lovlig indvandring bør derfor begrænses til de indvandrere, der tilbyder færdigheder, som Europa har brug for, og som allerede har opnået et højt uddannelsesniveau.

EU bør videreudvikle sit initiativ med det blå EU-kort og bruge det til at tiltrække stærke tanker til de nødvendige områder af økonomien fra lande uden for Europa. Dette gør det muligt for EU at holde sine grænser åbne og opretholde lovlig migration. Om nødvendigt kan antallet af visa pr. år begrænses.

Ulovlig indvandring på tværs af Middelhavet udgør en betydelig udfordring for grænsekontrolmyndighederne, heriblandt Frontex-EU's grænse- og kystbevogtningsagentur. I erkendelse heraf kan det være nyttigt at udvide Frontex "personale. Satellitbilleder af Middelhavet kan også bidrage til: satellitter kombineret med sofistikeret AI-analyse af billeder kan gøre det muligt at sende tidstro varslinger til Frontex-både og hjælpe dem med at finde migranters fartøjer og sikkert returnere dem til deres oprindelsessteder.

Dette vil mindske den irregulære indvandring, afskrække migranter fra at foretage den farlige rejse over Middelhavet og mindske smuglernes troværdighed.

I øjeblikket er EU afhængig af naboregimer i Libyen, Tyrkiet, Marokko og andre steder for at bidrage til at mindske migrantstrømmene til Europa.

Dette er risikabelt: Det åbner EU for afpresning fra autoritære regimers side og kan føre til misbrug af migranter. For at undgå dette bør EU i væsentlig grad styrke sin kapacitet til at føre en fælles udenrigspolitik. Den bør få mulighed for at promovere sine interesser yderligere ved at anvende blød magt, hvor det er nødvendigt, for at reducere migrationsstrømmene ved kilden.

Nye eksterne kriser kræver en uddybning af den fælles politikudformning og fokus på forebyggelse forud for årsagerne til migration snarere end en overdreven sikkerhedsorienteret reaktion på migration, når den har fundet sted. 

For at Europa kan forvalte indvandringen effektivt, bør der indføres strenge minimumsbetingelser for, i hvilket omfang hver enkelt migrant bør forventes at integrere sig selv. Migranterne bør gøres opmærksomme på disse forhold ved ankomsten. Betingelserne bør omfatte en indsats for at øge deres sprogkundskaber; at finde arbejde at deltage i frivillige aktiviteter og så videre. Personer, der ikke er villige til at acceptere og handle på grundlag af en forpligtelse til at overholde disse betingelser — og navnlig dem, der har begået en forbrydelse — bør ikke have lov til at forblive i Europa på lang sigt.

Dette kræver naturligvis, at migranterne har mulighed for at integrere sig selv og handle for at nå disse betingelser. EU og medlemsstaterne bør derfor investere massivt i at støtte nyankomne migranter og kandidater til længerevarende integreret ophold.

Et stort antal migranter, der forsøger at nå til Europa, bor nu i lejre ved Europas grænser. En af disse lejre er Camp Lipa i nærheden af Bihauffør i Bosnien-Hercegovina, hvor 1,300 mennesker blev gjort hjemløse, efter at lejren var blevet brændt ned. Utilstrækkelig EU-støtte har ikke gjort meget for at forbedre de meget vanskelige forhold — især med husly, vand og elektricitet, der alle mangler.

Ingen bliver flygtning for sjovt. EU bør gøre mere for at hjælpe migranter, der er strandet ved EU's grænser. Den bør arbejde proaktivt sammen med de nationale regeringer og yde mere og mere målrettet bistand for at forbedre svære lejre og forhindre, at forholdene forværres. Flygtninges rettigheder bør ikke fortsat ignoreres, når der kan ydes hjælp. 

Den stigende migration til EU har oplevet en tilsvarende stigning i splittende nationalisme. Dette afspejler til dels et sammenstød mellem værdier i lande, der modtager migranter, og værdier, der opfattes som værende hos migranterne selv. Det risikerer at styrke ekskluderende nationalistiske partier.

Som reaktion herpå bør EU indtage en stærkere holdning ved at udtrykke sine fælles værdier. Dette bør for det første omfatte en proaktiv og medfølelse EU-politik for redning og behandling af migranter, der rejser ind i Middelhavet. For det andet bør EU klart tilkendegive sit engagement i navnlig kønsrettigheder, både i defang mod indvandrerfjendtlig retorik og gøre det klart for ankomne migranter, at accept af inklusive EU-værdier er af afgørende betydning.

I lighed med mange nordiske lande er vi nødt til at øge finansieringen af programmer for indvandrere for at give dem mulighed for at modtage en stærk uddannelse med fokus på sprog og samfundsværdier for bedre integration i vores samfund. Dermed kan vi også vise både dem, der allerede er europæiske borgere, og dem, der kommer til europæiske lande, som er europæiske, ikke afhænger af etnicitet, religion eller oprindelse, men af fælles værdier såsom frihed, lighed, integration og respekt over for andre.

Masker bør fordeles ligeligt til alle, der bor i et EU-land, uanset deres status. Lovlige indvandrere fra lande uden for EU, der studerer eller arbejder (og betaler skat), bør behandles på samme måde som andre indbyggere med lige adgang til sundhedsydelser.

Vi har brug for politikker til beskyttelse af uledsagede mindreårige udlændinge. De problemer, som uledsagede mindreårige står over for, er mange og yderst komplekse. Krig og uro har fået tusindvis af flygtninge til at ankomme til det europæiske Middelhavsområdes kyster og dermed stigningen i antallet af uledsagede mindreårige i EU's medlemsstater.

Inden vedtagelsen af dekretet om indvandringssikkerhed (lovdekret nr. 113 af 4. oktober 2018), som med ændringer blev omdannet til mindreårige, der ansøgte om asyl, ved lov af 1. december 2018 nr. 132, blev det i Italien generelt anerkendt, at hvis der ikke var betingelser for international beskyttelse, blev den humanitære beskyttelse sikret på grund af deres særlige sårbarhed.

Med afskaffelsen af den humanitære beskyttelse vil mindreårige, der har ansøgt om international beskyttelse og får meddelelse om afslag tæt på voksenlivet (18 år gamle), forblive uden beskyttelse. Disse sager er allerede meget talrige i betragtning af, at gennemsnitsalderen for ankomsten er 17 år. I modsætning til nogle medlemsstaters restriktive politikker er det ønskeligt at have et lovgivningsmæssigt indgreb over for uledsagede udenlandske mindreårige, navnlig sårbare personer, for at sikre humanitær beskyttelse.

Den aktuelle mediedebat giver anledning til frygt for, at ekstremistisk islam fremmes af migranter til EU. Dæmpning af denne frygt og forebyggelse af den faktiske ekstremisme kræver aktive skridt til at støtte multikulturelle europæiske samfund.

Ekstremistiske grupper, der spreder radikale ideologier — hvad enten det er på en skole, på en arbejdsplads eller i en religiøs institution — bør forhindres. Ligeledes bør netværk og organisationer, der støtter inklusiv og tolerant praksis, støttes. Hvis vi ønsker at leve i et multikulturelt samfund, er vi nødt til at tage skridt til at mindske spændingerne mellem samfundene og ikke sprede den.