Covid-19-pandemien har for altid ændret paradigmet for arbejde. Mens mange mennesker mister flere timer i pendling mellem deres hjem og kontor, som altid skal bo i områder tæt på det, har telependling gjort det muligt for folk at udforske verden, mens de arbejder på en bærbar computer med internetadgang. Så attraktivt som et liv uden forpligtelser og med større fleksibilitet med hensyn til at finde et sted at bo kan være, skaber digitale nomader enorme problemer for de lokale værtssamfund såsom øget pres på naturressourcer og tjenester, højere boligpriser som hovedregel som følge af højere lønninger og som følge heraf en voksende social kløft. For at gøre samfundslivet mere retfærdigt og undgå misbrug af beskatning blev dette forslag udarbejdet: Artikel 1 udgår Definition af skattemæssigt ophold 1 — fastsætte klare kriterier for fastlæggelse af digitale nomaders skattemæssige hjemsted under hensyntagen til faktorer såsom opholdets varighed i landet, familiemæssig tilknytning og fast bopæl. 2 — alle, der opholder sig i en periode på 32 på hinanden følgende dage eller længere, anses for at være skatteberettigede. Artikel 2 udgår Skatteregler for digitale nanomaterialer 1 — alle borgere, der betragtes som digitale nomader, og som opfylder kriterierne i artikel 1, kan vælge en af to ordninger: betaling af skatter i bopælslandet som indenlandske statsborgere betalingsordning for brugere. I denne ordning opkræves borgeren for den offentlige tjeneste, hun anvender. Artikel 3 udgår Samarbejde mellem lande 1 — fremme internationalt samarbejde om udveksling af oplysninger om beskatning af digitale nomader. Artikel 4 udgår Oplysning og uddannelse 1 — gennemførelse af oplysningskampagner, der har til formål at informere digitale nomader om deres skattemæssige forpligtelser i deres bopælsland og hjælpe dem med at forstå skatteregler og -processer. Artikel 5 udgår Håndhævelse og sanktioner 1 — styrke håndhævelsen af digitale nomaders skatteforpligtelser gennem revisioner, stater og samarbejde med virksomheder. 2 — indføre sanktioner på europæisk plan for dem, der ikke overholder deres skattemæssige forpligtelser.

I nogle EU-lande er der en dybt dyb social krise med hensyn til den måde, hvorpå vores værdighed som mennesker konstant er i fare: størstedelen af befolkningen har blot lov til at overleve (bolig og ernæring) i stedet for at være i stand til at leve. Det, der er mest chokerende over for denne vegetative tilstand, der pålægges så mange hårde unge arbejdstagere, er, at dette primært er et spørgsmål om politisk vilje til at ændre den måde, økonomien fungerer på. I EU bør ingen forvente mindre end en økonomi, der tjener alle. At leve som mennesker bør ikke være et privilegium, men en grundlæggende virkeliggørelse af vores menneskelighed. Det er ikke acceptabelt, at vi stadig primært ser på BNP og andre lignende kriterier for at fastslå økonomiernes resultater, som om dette selvstændigt giver livskvalitet. Tanken er at skabe en EU-dataplatform, der udelukkende fokuserer på at fremhæve, hvordan den gamle kapitalismemodel potentielt er mindre rentabel end den nye bæredygtige kapitalisme, der dukker op. Fortjenesten kan og bør øges gennem målene for bæredygtig udvikling samt menneskers livskvalitet. Kapital vil sandsynligvis være løsningen, og der er kun behov for tilpasninger. Der er tre kapitalvariabler om denne ligning for hver medlemsstat, som forekommer dristigt i platformen ("EUmanising Economy") for at forstå den indsats, som mange oplever: 1) lønninger, 2) boliger og 3) ernæringsomkostninger. Ved blot at afsløre disse oplysninger pr. medlemsstat på den pågældende platform kan man meget lettere forstå og dele den alvor, der har været omkring, og ikke viser tegn på at blive mindre alvorlig.

Flere undersøgelser og økonomer advarer om, at vores nuværende økonomiske tænkning ikke er i stand til at finde en løsning i vores forfærdelige situation. Den konstante vilje til økonomisk vækst ødelægger miljøet (Potsdam Institute for Climate Research, 2022), og bæredygtig økonomisk vækst er heller ikke mulig, hvilket flere undersøgelser viser (Det Europæiske Miljøkontor 2019) — hvilket også bekræftes af opsvinget. Befolkningens velfærd har længe været afkoblet fra økonomisk vækst (Australian National University, Kubiszewski et al., 2013) i modsætning til miljøet. Det ville således være EU's opgave at være pioner for en ny form for økonomisk politik med reel indflydelse. Der er behov for omfattende reformer for at opnå dette, men dette er den eneste måde at imødegå klimaændringerne på.

Abort er en af de største krænkelser af menneskerettighederne i Europa og i historien. Abort er i strid med artikel 2 i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Alle ufødte og fødte fortjener beskyttelse af retten til livet. Vi skal sætte en stopper for abort for at respektere menneskerettighederne og artikel 2. USA havde en enorm sejr, da Roe V Wade blev omstødt. Europa vil følge samme vej og give en stemme til de stemmeløse. Vi er unge, og vi vil aldrig holde op med at kæmpe, før alle ufødte har ret til livet. Vi er den livsvenlige generation!

I dag på en workshop under EYE nævnte talerne forskellige spørgsmål i forbindelse med valget — et lavt antal stemmedeltagere, navnlig unge, desinformation, manglende forståelse af komplekse lovgivningsprocesser i EU, risiko for autokratiske systemer. David van Reybrouck skrev en bog "mod valg", hvor han foreslog samtaledemokrati. En af hans idéer er at danne midlertidige kommissioner bestående af EU-borgere i stedet for politikere. En sådan kommission kan repræsentere personer med forskellig baggrund og forskellige perspektiver. Bør EU-institutionerne ikke tilpasse et sådant debatorienteret demokrati og være mere åbne i lovgivningsprocessen for at give borgerne selv magt?

ReRoot-projektet er en lille organisation, der netop er ved at blive oprettet for at støtte uforudsete lokalsamfund, der studeres i lejre med undervisning i permakultur, ressourcer til regenerativt landbrug og naturbaseret terapi. Det støtter deres kortsigtede fysiske behov samt langsigtet integration, mental og fysisk trivsel. Jeg har netop startet dette projekt og har brug for støtte!

Det er yderst vigtigt at have en (valgfri) afsluttende eksamen ved afslutningen af en gymnasial uddannelse, som f.eks. de særlige uddannelsestiltag, så unge i Europa har lige chancer for at komme ind på universiteter i EU. Det er f.eks. ikke muligt at sammenligne en tysk statsborgers karakterer med en østrigsk statsborgers karakterer på grund af de store forskelle i uddannelses- og bedømmelsessystemerne. I forbindelse med nogle studieprogrammer kan det dog være nødvendigt at tage til udlandet. Det er også afgørende for unge voksne at udforske nye lande og kulturer, som bør være i overensstemmelse med EU's mål. Det faktum, at studier i EU allerede er gebyrfri, fungerer usædvanligt godt.

Vi har brug for en europæisk forfatning for børns rettigheder. I de europæiske landes sociale systemer skal der være en garanteret minimumspension for børn, så ingen børn lider under fattigdom. I uddannelsesinstitutionerne skal de demokratiske værdier læres og leve.

Vi har mange data med fordelene ved at have en person med diagnoser som arbejdstager. At have et job er en enorm ting for alle, men især for en person, der står over for en vis diagnose. 2024 er et afgørende år med hensyn til at forbedre uddannelsesniveauet for at forbedre situationen med bevidstheden om sygdomme, i dette tilfælde multipel sklerose. Er der allerede projekter om dette emne? Ja, men jeg vil gerne se et projekt på EU-plan, hvor hvert land kan drage fordel af projektet, for at have samme opmærksomhedsniveau og viden som i Belgien og Kroatien. Der er allerede sket visse forbedringer, men der er behov for flere, hvor mennesker med kroniske sygdomme kan slå til lyd for vores sygdom og vores behov.

En stor del af de unge føler sig tvunget til at arbejde gratis i deres første erhvervserfaring. Sommetider er ulønnede praktikophold de første muligheder, vi giver os i gang for at få erfaring. Selv om praktikophold er nyttige for at opnå erfaring i vores første skridt, bør det være forbudt at være en ulønnet praktikant i hele EU. Kun dem, der har råd til at arbejde gratis (på grund af familiestøtte eller større økonomisk kapacitet), vil kunne få adgang til disse faglige muligheder, hvilket fremmer ulighed og social uretfærdighed. For at sikre lige muligheder og beskytte unges rettigheder bør alle ulønnede praktikophold derfor forbydes.

For effektivt at håndtere og bekæmpe racemæssige hændelser i skolerne er det afgørende at etablere et overvågningssystem til at spore skolernes resultater i forbindelse med håndteringen af sådanne hændelser. Der foreslås følgende henstilling: Gennemførelse af et system til overvågning af episoder i skolerne: Uddannelsesmyndighederne bør udvikle og gennemføre et standardiseret system til overvågning af racemæssige hændelser i skoler i hele Europa. Dette system bør omfatte omfattende dataindsamlings- og analysemekanismer til at spore og dokumentere tilfælde af racediskrimination, chikane, mobning og vold i uddannelsesmiljøer. Overvågningssystemet bør tage højde for både hyppigheden og arten af racehændelser og sikre, at der foreligger nøjagtige og ajourførte oplysninger. Ved at gennemføre et robust system til overvågning af racemæssige hændelser kan uddannelsesmyndighederne få værdifuld indsigt i forekomsten af racemæssige hændelser og arbejde på at forebygge sådanne hændelser i skolerne og træffe foranstaltninger til yderligere at hjælpe studerende og lærere. Denne proaktive tilgang vil sikre, at ofre for racisme/forskelsbehandling "høres", og at der træffes foranstaltninger, da forskning tyder på, at de fleste elever ikke indberetter racistiske hændelser på grund af manglende handling fra skolernes side. Desuden vil dette initiativ bidrage til at identificere områder, hvor der kan ske forbedringer, danne grundlag for evidensbaserede politikker og fremme en kultur præget af respekt, inklusivitet og ligestilling inden for uddannelsesinstitutioner.

Indarbejdelse af udryddelsesdagen i skolernes læseplaner i Europa vil bidrage til at opbygge inklusive samfund, der anerkender historisk uretfærdighed, udfordrer systemisk forskelsbehandling og arbejder hen imod en mere retfærdig fremtid. Erfaringerne fra ugen for slaveri vil tage udgangspunkt i en tværfaglig tilgang, der omfatter forskellige emner såsom historie, litteratur, kunst og samfundsvidenskab. Ved at undersøge emnet fra forskellige perspektiver kan eleverne få en mere omfattende forståelse af de komplekse historiske, sociale, økonomiske og kulturelle aspekter, der er forbundet med slaveri og dets afskaffelse.

EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 kræver en reform Forslaget i strategien om, at 50: 50-kvoter er nødvendige for at bekæmpe ulighed mellem kønnene, eftersom lederstillinger skal repræsentere befolkningsaldringen, er et forslag, som jeg finder klart undergraver vores rolle som individer i samfundet. Det sætter mig spørgsmålstegn ved, hvordan Europa-Parlamentet selv opfatter mænds hensigter. Hvordan kan jeg trygt navigere i verden som kvinde, når de strategier, der anvendes til at bekæmpe ulighed mellem kønnene, kun tager fat på resultaterne af kvindehad på overfladeniveau og yderligere spreder ulighed? Det er min faste overbevisning, at der er behov for at ændre tilgangen til bekæmpelse af ulighed mellem kønnene. I stedet for at fokusere på kunstigt at skabe mangfoldighed i ledelses- og lederstillinger er det nødvendigt at omlægge vores fokus på at udvikle en strategi, hvor ligestilling mellem kønnene forfølges på individuelt grundlag snarere end på et lovgivningsmæssigt grundlag. Lige muligheder bør værdsættes højere end ligestilling af resultater, og i sidste ende bør uddelegeringen af leder- og lederstillinger baseres på fortjeneste og aldrig på køn.

Målene for bæredygtig udvikling gør det muligt at iværksætte projekter i forbindelse med de forskellige temaer, de repræsenterer. De sætter institutioner og borgere i stand til bedre at forstå, hvem der er tale om, og til hvilket formål der f.eks. vedtages en lov.

Gennemsigtighed er et vigtigt aspekt af demokratiet, og borgerne fortjener at forstå, hvad der foregår, og udvikle vores egne alternativer. I Sverige findes der f.eks. en software kaldet BankID, der anvendes som elektronisk ID-kort, men det er ejendomsretligt beskyttet og kun tilgængeligt på Apple, Microsoft og Googles styresystemer. Dette styrker deres allerede stærke oligopol og skader borgere, der ikke overholder reglerne. Frivillige kan portere et open source-id-system til en hvilken som helst platform.

Vi bør stille gratis Interrailkort til rådighed for alle unge europæere, når de fylder 18 år. Dette vil give dem mulighed for selv at opleve europæiske og europæiske rejser. Det vil give dårligt stillede unge, som ikke har råd til at rejse til udlandet, mulighed for at rejse.

Deeuropæiske borgere bør have en bedre forståelse af, hvordan EU fungerer, og hvad fordelene ved at være EU-borger er.

Mennesker fra hele EU — især i forstæderne — bør opbringes som europæere. Selv om det er fantastisk at tilhøre en bestemt kultur, identitet eller nationalitet, må vi også huske, hvad der bringer os sammen. 

Erfaringer om demokrati og europæiske værdier bør formidles til europæere fra en ung alder, og folk bør mindes om deres rygog pligt til at stemme. F.eks. bør elever og studerende undervises i retsstatsprincippet, som er en af grundpillerne i vores demokrati. Det er også nødvendigt at anvende forskellige typer og formater af uddannelse afhængigt af aldersgruppen.

Eleverne bør også undervises i europæisk historie og de forskellige kulturer i EU, navnlig kulturerne hos dem, der geografisk ligger længere væk fra dem. Dette vil gøre EU stærkere og mere selvstændigt og sikre, at de studerende er mere bevidste om EU's betydning i deres eget liv og de muligheder, det giver dem. 

Desuden børder organiseres toner, så unge kan besøge EU-institutioner som Europa-Parlamentet, så de kan få et førstehåndsindblik i, hvordan EU fungerer. Dette har den ekstra fordel ved at bringe unge sammen. Vi bør også informere folk om fordelene ved EU for at imødegå andre magters manipulation.

Europa-Parlamentet udgør Den Europæiske Unions demokratiske grundlag og er derfor en vigtig institution. Ikke desto mindre bør den reformeres for at nå sit fulde potentiale.

Måder at gøre dette på kan omfatte:

• Parlamentet bør give medlemsstaterne mulighed for at gøre brug af enkeltmandskredse for nationale mindretal uden at tillade et system med "first past-the-post" (de facto) i tilfælde af meget små valgkredse.
• Den bør have initiativret til at foreslå ny lovgivning. Forslag bør kunne fremsættes af enten en politisk gruppe, et udvalg eller en gruppe af MEP'er, der repræsenterer mindst 5 % af Parlamentet.
• Det bør fortsat have stående og midlertidige udvalg med fokus på specifikke politiske områder. Udvalgenes sammensætning bør fortsat afspejle den politiske sammensætning i Parlamentet.
• Det bør overgå til et enkelt parlament i Bruxelles for at spare administrative omkostninger.
• Den bør arbejde for at fremme ligestilling mellem kønnene, f.eks. ved at indføre en ordning i Europa-Parlamentet, der træder i stedet for forældreorlov, og som er tilgængelig for alle forældre.

EU bør tvinge sociale medieplatforme til at sikre, at alle konti på de sociale medier repræsenterer en reel person. Hvis vi betragter platforme som Facebook eller Instagram som en del af det offentlige rum, bør ingen have lov til at kende deres identitet!

Hvis en person bryder en lov under brug af en af disse platforme, vil det desuden kun være ved at tvinge brugerne til at afsløre deres identitet, at myndighederne kan håndtere forbrydelser og dermed gøre de sociale medier til et sikrere rum.

Den krise, som Grækenland har stået over for i det seneste årti, er ikke ovre. Landet, som er en af søjlerne i den europæiske historie, har brug for så meget hjælp som muligt fra EU for at overvinde sine finansielle vanskeligheder. Grækenland har brug for radikale reformer inden for socialpolitik og velfærd samt finansiel støtte til at håndtere migrationskrisen.

Hvis Grækenland skal have en chance, er det ensbetydende med at give Europas fremtid en chance.

Hver medlemsstat bør behandles ens inden for EU. I den forbindelse bør Unionen hjælpe mindre udviklede nationer, navnlig i Syd- og Østeuropa, med at trives finansielt og på et niveau med de resterende udviklede medlemsstater.

EU bør:

• gennemføre færre politiske udgifter og flere sociale reformer i uddannelses- og sundhedssektoren.
• gennemføre administrative fusioner, færre hindringer og bureaukrati for iværksætteri.
• øge forskningen i lovgivning om bekæmpelse af korruption.

På denne måde kan EU behandle medlemsstaterne mere ligeligt og skabe bedre forbindelse til kontinentets hjørner.

Alle borgere bør garanteres et minimumsniveau af sundhedsydelser, uanset indkomst eller EU-pas. Vi er nødt til at garantere:

• fair og standardiseret prisfastsættelse for lægemidler i hele Europa
• lige adgang til innovative behandlinger og livreddende lægemidler
• lignende ventetider for operationer og procedurer
• lige og retfærdig covid-19-opfølgende behandling for alle, der er smittet med sygdommen

Det har været et år med uro for vores sundhedssystemer under covid-19-pandemien. Ville det ikke være en stor kilde til modstandsdygtighed at holde EU's medlemsstater på en vis sundhedsstandard og bidrage til at finansiere dette i hele regionen i tilfælde af fremtidige virusudbrud? EU har brug for et universelt sundhedssystem med et fælles budget, som alle medlemsstater bidrager til. Dette budget bør sikre lige løn til sundhedspersonalet og et lige plejeniveau for alle europæiske borgere.

Vi bør legalisere cannabis i alle Den Europæiske Unions medlemsstater. Dette vil sætte en stopper for organiseret kriminalitet og mafiaer og øge indtægterne og beskæftigelsen.

Desuden bør alkohol- og tobaksvirksomheder holdes ansvarlige. Selv om alkohol og tobak er langt farligere end cannabis, har det været lovligt i mange år. Virksomhederne bør forpligtes til at betale tilbage til sundhedssystemet for at kompensere for de sygdomme, de bidrager til.

Pandemien har blotlagt manglende muligheder for, at de studerende kan komme i kontakt med hinanden. Der bør oprettes en onlinenetværksplatform, hvorigennem studerende kan interagere med deres kolleger i andre EU-lande. De kan dele deres kultur, sprog, traditioner, lære af hinanden, finde nye venner og have sjovt.

EU bør oprette et obligatorisk, tværnationalt program, som alle unge, der når de fylder 18 år, kan deltage i, og som kan knyttes til sociale serviceordninger og lokale udviklingsprojekter. Det vil dog kun være et reelt tværnationalt program, hvis det giver borgerne mulighed for at flytte til andre lande for f.eks. at deltage i arbejdslejre eller volontørtjenester. På den måde kan unge mødes med hinanden, opbygge livslange venskaber, men også øge bevidstheden om borgerpligt, europæisk identitet og solidaritet. Programmet kan således bygge på eksisterende programmer såsom Erasmus + og Det Europæiske Solidaritetskorps.

Der er behov for fælleseuropæiske initiativer, der bringer de europæiske borgere sammen i ånd og venskab. Hver elev kan f.eks. få tildelt en virtuel europæisk ven (VEF) fra et andet EU-land, som de kan kommunikere med virtuelt.

En af de største problemer, som eleverne står over for, er at vælge en karrierevej, de ønsker at følge. Studerende overvejer generelt kun erhverv, der er populære i samfundet, eller som de kender til, og ikke mange har adgang til en karriererådgiver.

Derfor er det vigtigt at informere de studerende om forskellige former for erhverv og tilbyde dem praktisk erfaring. Dette kan gøres gennem virtuelle arrangementer såsom en onlinekarrieremesse, som EU er vært for. Disse arrangementer vil give eleverne mulighed for at mødes med eksperter fra forskellige områder.

Det Europæiske Råd bør reformeres for at blive en bedre EU-institution og bidrage til en mere velfungerende Europæisk Union.

Måder at gøre dette på kan omfatte:

• Det Europæiske Råd bør slås sammen med Rådet for Den Europæiske Union til et råd, der ligestilles med Parlamentet, når det drejer sig om lovgivningskompetence. Dette omfatter initiativretten til at foreslå ny lovgivning.
• Det bør bestå af repræsentanter for de nationale regeringer.
• Det bør fungere med kvalificeret flertal på alle politikområder, herunder den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), hvilket betyder, at 55 % af medlemsstaterne skal stemme for, og disse medlemsstater bør derefter repræsentere 55 % af den europæiske befolkning.
• Det blokerende mindretal (mindst fire medlemsstater, der repræsenterer mere end 35 % af EU's befolkning) bør afskaffes, samtidig med at Ioannina-kompromiset bevares.
• Det Europæiske Råd bør vælge en formand for en 5-årig periode, som skal lede møderne og varetage en statsleders symbolske, ceremonielle og diplomatiske opgaver.
• Den bør øge sin gennemsigtighed. Generelt skal alle dens møder, herunder dem, der ikke vedrører lovgivning, og dets underordnede organer (forberedende organer og Coreper), være offentlige og direkte streamet.

Maling af alle tage hvide vil få dem til at afspejle den varme, der kommer fra solen, i stedet for at absorbere den som mørkefarvede overflader. Dette kan føre til et fald i temperaturen i de europæiske byer i sommermånederne. EU bør derfor gøre hvide tage til en forpligtelse i forbindelse med nye byggeprojekter og renoveringsplaner.

I stedet for at fokusere på den menneskelige indvirkning på klimaændringerne bør vi fremme idéen om, at mennesker blomstrer: Det betyder, at vi skal bruge de energikilder, der er mest gavnlige for os i hvert enkelt øjeblik, og holde op med at beskylde folk for ødelæggelsen af vores planet. Menneskets indvirkning på miljøet bør ikke betragtes som hverken moralsk eller umoralsk, da den trods alt er uundgåelig. Vi bør tage højde for planeten og samtidig tage hensyn til vores egen lykke og velstand.