Den Europæiske Union arbejder ambitiøst hen imod sine klimamål, der er fastsat i Parisaftalen fra 2015, og yderligere konferencer inden for rammerne af den europæiske grønne pagt, som har som mål at gøre Europa til et klimaneutralt kontinent senest i 2050. Dette er et juridisk bindende mål takket være den europæiske klimalov. Men klimaændringer er et verdensomspændende problem, som ikke stopper ved vores kontinents grænser, så Europa kan ikke løse dette verdensomspændende problem alene, selv om hun kan hjælpe med at komme langt. Den Europæiske Union er det største marked i verden og har stor international magt på grund af dette. Desuden har det en højtuddannet og veluddannet befolkning og har allerede stor erfaring med udviklingsbistand i hele verden. Inden for rammerne af Global Gateway-strategien investerer EU allerede millioner i udviklingsbistand. Klimaet er også en sektor i Global Gateway, så den kan udvides til at nå ud til endnu mere af verden. Denne idé opfordrer derfor Den Europæiske Union til at: — Udarbejde en mere miljøvenlig lovgivning, hvis virkninger vil kunne mærkes i hele verden takket være den dominerende stilling som verdens største marked. — Bruge mere af vores kvalificerede arbejdsstyrke og avancerede private sektor til at hjælpe med modvirkning af klimaændringer og klimatilpasning i hele verden. — Fremme europæiske grønne industrier i hele verden. — Udvide klimadelen af Global Gateway-strategien. — Skabe og fremme en globalt nyttig strategi som den europæiske grønne pagt for at nå klimamålene på verdensplan. Som en af verdens mest avancerede, største, rigeste og aktive aktører kan Den Europæiske Union have en fremtid som international klimaleder. Jeg tror, at Europas fremtid er grøn, og at fremtiden for grøn er Europa.

Min idé vedrører behovet for at øge Europa-Parlamentets beføjelser med hensyn til de udøvende beføjelser til at gøre hurtigere fremskridt i håndteringen af naturkatastrofer, navnlig i forbindelse med skovbrande. For at illustrere mit punkt er videnskabelige eksperter bredt enige i, at det er afgørende at investere i forebyggelse af sådanne brande, da de, når de når frem til "megabrandene", bliver ekstremt vanskelige, hvis ikke umulige, at slutte med de nuværende teknologiske og menneskelige ressourcer. Tværfaglig videnskabelig forskning har afsløret talrige konsekvenser for de menneskelige samfund. De udgør en øget trussel mod interessenter, herunder brandmænd, samt mod lokalbefolkninger med indvirkning på menneskers liv, ejendomme, virksomheder og de naturlige økosystemers økonomiske funktion. De samlede sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger er betydelige, selv om skønnene fortsat er begrænsede. De forårsager betydelig skade på kollektiv infrastruktur såsom el- og kommunikationsledninger, vandforsyningssystemer, veje og jernbaner. Udgifterne til rengøring og genopbygning er betydelige. De forstyrrer forsyningskæderne, hvilket resulterer i virksomhedslukninger og transportforstyrrelser. Dette kan føre til et fald i skatteindtægterne, et fald i ejendomsværdien og tab af kunder for lokale virksomheder, såsom nedsat turisme i brandramte områder. Det er kun nogle få af konsekvenserne: de pådrager sig også socioøkonomiske omkostninger, sundhedsproblemer, vandkvalitet, virkninger i lokale økosystemer... Jeg har imidlertid bemærket, at den udøvende magt ofte har tendens til primært at tildele ressourcer til civile sikkerhedsstyrker i stedet for at investere i forebyggelse. Denne beslutning er ofte baseret på kortsigtede politiske overvejelser, da det er lettere for et indenrigsministerium eller Europa-Kommissionen at anvende ressourcer, når en brand bryder ud, hvilket skaber illusion om en øjeblikkelig og effektiv indsats. Desværre forsømmer denne reaktive tilgang betydningen af forebyggelse, hvilket i første omgang ville bidrage til at undgå sådanne nødsituationer. Det er her, Europa-Parlamentet kan spille en afgørende rolle. Som en institution med debatter og konsensus har Parlamentet den enestående evne til at udøve tættere kontrol med de udøvende beføjelser og fremme politikker, der fokuserer på forebyggelse af naturkatastrofer. Ved at styrke sin position og indflydelse kan Europa-Parlamentet tilskynde den udøvende magt til at investere mere i forebyggelse af skovbrande og andre naturlige risici. Dette kræver også, at Europa-Parlamentet tager lovgivningsinitiativ, som det i øjeblikket er frataget. Jeg opfordrer derfor til at overveje dette forslag og undersøge, hvordan Parlamentets beføjelser i forbindelse med håndtering af naturkatastrofer kan øges. Ved at arbejde sammen kan vi gøre Europa førende på verdensplan inden for proaktiv håndtering af naturkatastrofer. Jeg er overbevist om, at Europa-Parlamentet som en demokratisk institution, der repræsenterer de europæiske borgeres interesser, er det ideelle sted at iværksætte denne positive forandring.

Flere undersøgelser og økonomer advarer om, at vores nuværende økonomiske tænkning ikke er i stand til at finde en løsning i vores forfærdelige situation. Den konstante vilje til økonomisk vækst ødelægger miljøet (Potsdam Institute for Climate Research, 2022), og bæredygtig økonomisk vækst er heller ikke mulig, hvilket flere undersøgelser viser (Det Europæiske Miljøkontor 2019) — hvilket også bekræftes af opsvinget. Befolkningens velfærd har længe været afkoblet fra økonomisk vækst (Australian National University, Kubiszewski et al., 2013) i modsætning til miljøet. Det ville således være EU's opgave at være pioner for en ny form for økonomisk politik med reel indflydelse. Der er behov for omfattende reformer for at opnå dette, men dette er den eneste måde at imødegå klimaændringerne på.

ReRoot-projektet er en lille organisation, der netop er ved at blive oprettet for at støtte uforudsete lokalsamfund, der studeres i lejre med undervisning i permakultur, ressourcer til regenerativt landbrug og naturbaseret terapi. Det støtter deres kortsigtede fysiske behov samt langsigtet integration, mental og fysisk trivsel. Jeg har netop startet dette projekt og har brug for støtte!

Akvaponi er et innovativt landbrugssystem, der kombinerer akvakultur og jordløs dyrkning af afgrøder uden behov for eksterne kemiske input såsom gødning og pesticider, samtidig med at der anvendes mindre vand end de nuværende konventionelle landbrugspraksisser. Så meget som Europa i øjeblikket finansierer og fremmer nye innovative landbrugsteknologier, har der altid været fokus på hydroponik (som stadig i høj grad er afhængig af brugen af kunstgødningsløsninger) og teknologiske gadgets (sensorer, robotter osv.). Denne tilgang har ikke formået at løse det centrale spørgsmål i den globale krise, som vores klima- og fødevaresystem står over for — bæredygtig, naturinklusiv produktion af fødevarer uden yderligere ødelæggelse af vitale og vigtige økologiske systemer og biodiversitet. Et voksende (men stadig meget lille) antal unge er begyndt at genkende og indføre akvakultur som et agroøkologisk landbrugssystem, der kan sætte os i stand til at brødføde vores voksende befolkninger, beskytte og fremme vitale økosystemer (insekter, mikrober), som vil gøre det muligt for biodiversiteten at trives og menneskeheden overleve. Desværre har finansiering (og adgang til det) og fremme af Aquaponics været en stor hindring for at udnytte det fulde potentiale i dette landbrugssystem, som virkelig giver os mulighed for at samarbejde med naturen for at hjælpe os med at finde bæredygtige løsninger på vores nuværende brudte fødevaresystem. Identifikation, finansiering og fremme af unge iværksættere inden for landbruget (landbrugsvirksomheder), der indfører og anvender Aquaponics, vil i høj grad sikre, at vi endelig har en stærk løsning, der kan hjælpe os med at rette op på vinden for vores fødevaresystem og vigtigst af alt tiltrække de hårdt tiltrængte unge til landbrug og landbrug.

Skabe en europæisk grøntsagshavekop, en sund konkurrence for at fremme genetablering af forbindelsen til mad og natur i skolerne. Dette projekt vil styrke unge til en sund og økologisk udendørs aktivitet og skabe netværk mellem forskellige skoler og interessenter i hele Europa.

Det bør være muligt at aflevere kartoner og flasker til produkter som mælk og yoghurt af hensyn til bæredygtigheden.

På grund af et forældet kompromis rejser de fleste MEP'er og en stor del af Europa-Parlamentets personale stadig hver måned fra Bruxelles til Strasbourg, hvilket tilføjer undgåelig CO2 til en allerede døende planet. Det er usandsynligt, at denne miljøvenlige praksis snart vil ændre sig på grund af Frankrigs veto. For i det mindste at minimere virkningen af denne praksis skal EU imidlertid sikre en hyppig, hurtig og vigtigst af alt klimaneutral jernbaneforbindelse mellem Bruxelles og Strasbourg.

Min idé går ud på at skabe europæiske miljømæssige og sociale standarder, der beskytter lokalsamfundene. Jeg bringer sagen om Barroso-regionen op i Portugals landbrugsarvssted, som UNESCO har erklæret, og som i øjeblikket er truet af at blive udnyttet med et mineprojekt, der vil påvirke vandkvaliteten, fordrive og drastisk reducere jordbundens kvalitet og den nuværende bæredygtige praksis, som allerede er en forfæstet og vindende løsning for klimaændringer og bæredygtige fødevaresystemer med agrosilvopstorale systemer. Vi må være opmærksomme på fremskyndelsen af den nye grønne pagt i Europa, som kan være en facade for en erstatning af den enkelte bilindustri fra fossil til en kortsigtet løsning som lithium. Af hensyn til den "grønne omstilling" må vi ikke skabe offerzoner. Følg Associação Unidos em Defesa de Covas do Barroso.

Kroniske patienter har ofte ikke noget valg, men at anvende transportmidler, der ikke er miljøvenlige, fordi valget på nuværende tidspunkt sandsynligvis er mellem: 1. Langsomme, dyre og sandsynligvis ikke særligt tilgængelige (med hensyn til køreplaner eller dækning) transportmidler 2. Og personbil eller Uber/Taxi (sandsynligvis med forbrændingsmotor). Kroniske patienter har ofte ikke luksus at være fleksible, så hvis du er i stand til at bevæge sig rundt når som helst, giver det en følelse af frihed, som du er mindre begrænset. De omkostninger, som jorden betaler for dette, er imidlertid for høje. Ifølge SDG Watch Europes rapport: "Trængsel i byerne koster medlemsstaterne omkring 100 mia. EUR om året. Busser og tog tegner sig for ca. 17 % af passagertrafikken i byerne — og dette er faldende i takt med, at brugen af biler er stigende. Der har ikke været tilstrækkelige investeringer i bæredygtige transportsystemer og de politikker, der er nødvendige for at støtte dem. Offentlig transport skal være billigere, mere effektiv, mere tilgængelig og inklusiv. Det skal tage hensyn til kvinders, børns og unges, handicappedes og ældres særlige behov. Byer, der tilbyder gratis offentlig transport, har oplevet en betydelig udbredelse."

Nogle går i gang med deres aktivisme som børn, mens andre begynder som voksne. Nogle fokuserer på globale spørgsmål, mens andre har en lokal indvirkning. Der er ingen korrekt eller forkert tilgang — kun viljen til at forsøge. Og hvad der er, er en vedvarende klimakrise, som, hvis den ignoreres og ikke gør noget ved, kun vil blive værre — især for unge, som har gjort det mindst for at bidrage til den, men som vil lide under nogle af dens værste konsekvenser. Vi har magt, og vedholdenhed betaler os. Det handler om den primære værdi af relationer — med venner, med kolleger og i sidste ende med naturen. Mit krav til de europæiske politiske beslutningstagere er, at de anerkender klimakrisens hastende karakter og tager de — dristige — skridt, der er nødvendige for at undgå dens forværrede konsekvenser, samtidig med at de støtter og styrker ungdomsinitiativerne, så de bliver en integreret del af løsningen

Det nuværende fælles europæiske miljøuddannelsesprogram for ungdomsuddannelser er af begrænset karakter. Skoler i medlemsstaterne handler frivilligt ved at gennemføre selvstændige miljøprogrammer. På sekundærtrinnet er der imidlertid ikke noget specifikt emne, der har til formål at øge vores bevidsthed om miljøspørgsmål, og det er kun op til lærernes initiativ. For at afhjælpe denne mangel foreslår vi, at der oprettes et fælles europæisk pilotprogram, der skal følges af alle skoler i medlemsstaterne, og som skal vejlede og levere idéer og uddannelsesværktøjer. Gennem erfarne handlinger for at få kærligheden til at beskytte miljøet. Men ikke teoretisk, ikke ureguleret! Inden for rammerne af Den Europæiske Union at fremme bevidstheden blandt unge i Europa! Ved systematisk at uddanne unge kan vi redde vores miljø, måske kan vi værne om vores fremtid!

Det Europæiske Miljøagentur (EEA) forudser, at den samlede bygningsmasse i EU forventes at vokse med 7 % frem til 2050. Opførelsen af nye bygninger bidrager imidlertid væsentligt til miljøødelæggelser og forurening i forbindelse med fremstillingen af nye materialer. Det er derfor afgørende at udnytte og beskytte vores eksisterende bygningsmasse på regionalt plan. Hvordan kan vi så bedst udnytte og beskytte vores eksisterende kollektive bygningsmasse på regionalt plan? Den eksisterende bygningsmasse indeholder en umådelig mængde indlejret kulstof, og der er initiativer i gang til at genvinde nyttiggjorte materialer fra byggepladser og ændre deres anvendelse i andre projekter. Mens nogle eksisterende bygninger — såsom dem, der er fyldt med asbest — skal fjernes, skaber nedrivning af bygninger en betydelig mængde affald og kan bidrage til overbelastning af deponeringsanlæg og skade på miljøet. Ved at bevare eksisterende bygninger, renovere og ombygge dem kan vi reducere affaldsmængden og fremme principperne for den cirkulære økonomi. For at reducere nye bygningers miljøaftryk i Europa og modvirke nedrivningen af dem, der allerede er opført, vil jeg gerne foreslå følgende: 1. Udarbejdelse af en fortegnelse over bygninger, der er i fare for nedrivning, med henblik på at identificere, hvilke bygninger der bør prioriteres med henblik på beskyttelse, bevarelse og/eller renovering, herunder måske deres potentielle anvendelse i anden levetid. 2. Undersøge finansielle incitamenter, som ejendomsejere eller regeringer kan modtage til at renovere og renovere deres bygninger i stedet for at nedrive dem, såsom skattelettelser, tilskud og lavtforrentede lån. 3. Give landene mulighed for at tilføje kulstofækvivalenten af den bygningsmasse, der ville have erstattet de eksisterende (målt i kg CO2-ækvivalenter), til deres NDC-mål for 2030 som et incitament (selv om dette for nogle landes vedkommende kan have en marginal virkning). 4. Tilpasse sig regionale bygningsreglementer og -forskrifter for at begrænse muligheden for nedrivning af bygninger og gøre det til en absolut sidste udvej. Et ekspertpanel kunne f.eks. gennemgå begrundelsen for nedrivning af bygninger over en vis størrelse, inden der gives nedrivningstilladelser. En forøgelse af hindringerne for nedrivning vil have flere fordele, herunder bevarelse af kulturarven, reduktion af affalds- og miljøemissioner, øgede beskæftigelsesmuligheder og avanceret industriel parathed til renoveringsbølgen.

Butikker, restauranter og virksomheder bør være retligt forpligtet til at donere alle fødevarer til sultende og fattige inden sidste holdbarhedsperiode. Det bør være forbudt at smide fødevarer i henkastet affald.

Med hensyn til elektrificering af vores mobilitetsinfrastruktur er der sat for meget fokus på elektriske køretøjer og den krævede opladningsinfrastruktur til elektriske køretøjer. Elcykler og elscootere er imidlertid 15 gange mere energieffektive end elbiler (meter * passager/jules), da bilen kræver mere energi for at flytte unødvendig masse, og desuden er mere end halvdelen af alle daglige ture mindre end 3 sømil, hvilket er let at fortrænge for e-mobilitetsmuligheder. Ud over disse bemærkelsesværdige fordele er der kun ringe politisk interesse i at fremme og udvikle infrastruktur til dette effektive transportmiddel. Vi har brug for en EU-dækkende fælles docking- og ladestation til lette e-mobilitetskøretøjer, der gør det muligt for alle producenter af elcykler og scootere at designe deres elcykler og scootere i overensstemmelse med EU's standarder for docking og opladning i alle EU27-medlemsstater. Denne infrastruktur vil føre til en udbredelse af e-mobilitet, der giver private ejere mulighed for at sikre og afkræve deres elcykler på gaden, mindske uligheden i forbindelse med leje af elcykler og scootere i byerne ved at stille et udpeget dockingområde til rådighed samt reducere e-mobilitetsselskabernes driftsomkostninger og dermed reducere priserne og øge forbrugernes efterspørgsel.

For at have en succesfuld genbrugsemballageindustri, der kan konkurrere med engangsplast, skal du udnytte stordriftsfordele ved at skabe en EU-dækkende standard for pakker: fra drikke til yogurter, kaffebægre og kødegenskaber. Standarden fremmer interoperabilitet, mindsker markedsfragmenteringen, øger likviditeten på markedet og logistikeffektiviteten og omdanner genbrugelige pakker til en handelsvare på markedet af forskellige aktører. Oprettelse af en hel ny industri omkring genopretning af logistik og renovering af EU's genbrugspakker (pakkeløsning)

Tilskynde folk til at bruge mere bæredygtige transportmidler, når de rejser i Europa (Trains). Europa er ikke så stort, og det er ret let at rejse på en bæredygtig måde. Jeg undrer mig over, hvorfor intet initiativ støtter miljøvenlig rejse (ikke kun for unge, men for ALLE europæere), og at flyrejser stadig er en billigere måde at rejse på.

Den bør reguleres af EU med en fælles toldzone og en fælles app, der integrerer alle offentlige transportsystemer fra alle medlemslande.

Supermarkeder og gør-det-selv-butikker bør være nødt til at opføre bygninger med flere etager for at reducere spildet areal og arealbefæstelse, samtidig med at der skabes beboelsesrum på de øvre etager. Da sådanne markeder ofte er omgivet af parkeringspladser, bør der heller ikke være problemer med at skjule de omkringliggende bygninger der. Da dette indebærer yderligere omkostninger for virksomhederne, bør dette støttes af EU.

Hvis emballage begrænses til en vis procentdel, der er større end indholdet, vil det medføre en reduktion af mængden af plastaffald, der genereres af emballage, og forhindre producenterne i at vildlede forbrugerne med vildledende emballage.

Målene for bæredygtig udvikling gør det muligt at iværksætte projekter i forbindelse med de forskellige temaer, de repræsenterer. De sætter institutioner og borgere i stand til bedre at forstå, hvem der er tale om, og til hvilket formål der f.eks. vedtages en lov.

Disse overvejelser følger efter en konstatering, som jeg har været i stand til at foretage i dag: en stor del af vores dødvande bruges som parkeringsplads. Disse områder er imidlertid ikke særlig travlt med biler, undtagen for at kunne parkere foran døren, og de er naturligt "lette" at komme tæt på bilen. Ofte kan en konkret og dårlig fastholdelse af vores dødvande blive en reel biodiversitetshistorie. Ud over det miljømæssige aspekt af dette projekt vil dette projekt bidrage til at genopbygge samhørigheden mellem naboer, haverne vil blive vedligeholdt af indbyggerne, borde og stole kan installeres der, samt en kollektiv kompost. Takket være de dybe låse kan der tilføjes en anden udvikling, en marre, frugttræer, tilflugtssted for insekter og fugle, børnespil, kollektive udendørskøkkener og 1001 idéer fra naboernes ledere, der er entusiateret af projektet!

Ikke blot er brugen af vand mere hygiejnisk og rent end toiletpapir, men det er også bedre for miljøet. Den gennemsnitlige person bruger 85 ruller toiletpapir om året, hvilket kan være betydeligt mindre, når toiletbiderne bliver mere generelt accepteret i EU.

Et paneuropæisk jernbanenet med en udbyder af tog i flere lande (f.eks. Interrail). Billetpriserne skal dog være lavere end flybilletter for at gøre det attraktivt for den bredest mulige masse!

EU står over for nye udfordringer, der nedbryder de traditionelle politikker, der tidligere er blevet gennemført: politikker har f.eks. prioriteret konkurrenceevne frem for strategisk sikkerhed, hvilket afspejler den strategiske chipindustri eller afhængigheden af russiske fossile brændstoffer og gas. EU's fuldstændige afhængighed af industrier i Taiwan med hensyn til komplekse chips er et resultat af den tidligere logik: chips var ganske enkelt billigere at importere. Men nutidens virkelighed og geopolitiske spændinger har afsløret denne tværgående sektor for vores økonomi med hensyn til at opnå og lagre energi fra vedvarende ressourcer. Politikker, der tidligere udelukkende fokuserede på konkurrenceevne, fungerer således ikke længere, hvilket skaber et skift i det globale paradigme for at sikre sikkerhed og forsyning af vigtige ressourcer og produkter. Dette er nu ved at blive omsat til et yderst vigtigt område med stor indvirkning på miljøet: landbrug og husdyravl. På nuværende tidspunkt har EU ikke en klar og solid lovgivning, der sætter det i stand til at konkurrere på lige fod med eksterne producenter. Vi skal sikre en ordentlig intern konkurrenceevne i vores økonomiske system, men jeg mener, at det også er nødvendigt at sikre tilstrækkelig og retfærdig konkurrenceevne i forhold til eksterne sektorer og mere på et område som landbrugsfødevarer og primærsektoren. Unionen vil skulle tage disse udfordringer op for at finde en balance mellem konkurrenceevne og forsyning og bekæmpelse af klimaændringer. Incitamenter og landbrug i EU vil ikke blot bidrage til at afbøde miljøvirkningerne, men også forbedre vores sundhed og dyrevelfærd.

Fremme af grøn tage gennem EU-programmer kan bidrage til at nå Unionens ambitiøse og nødvendige klimamål på en bæredygtig og biologisk mangfoldig måde ved at supplere solpaneler. Se på store finanscentre, boligblokke og endda separate boliger fra top-down-visningen, og du får et klart billede: En stor del af det potentielle overfladeareal er ikke udnyttet. Grøn tagdækning giver (som navnet siger) en grøn løsning til at sætte alt dette potentiale i arbejde. Det producerer O2 ved at fjerne CO2 fra luften, gøre byerne mere indåndelige og samtidig reducere deres CO2-fodaftryk. Plantelivet, der allerede er installeret på offentlige steder, har også vist, at grønnere byer er mere modstandsdygtige over for varme og oversvømmelser, da grå energi optager mindre varme end beton, mens de på den anden side optager mere vand. Solpaneler har vist sig at være en stor anvendelse af det tidligere nævnte frie overfladeareal. Selv om disse paneler med henblik på at fungere effektivt (på den nordlige halvkugle) optimalt vil angribe syd og installeres slanket for at fange den største mængde sollys. Hertil kommer, at sjældne jordarters metaller, der er nødvendige i produktionen af solpaneler, udvindes på ikkebæredygtige måder og gør Europa mere afhængig af sine handelspartnere. Disse sider ned til solpaneler er netop grunden til, at grå energi på vores tage vil være en perfekt supplerende faktor: plantelivet kan anbringes på alle typer tag med passende sollys og kan plantes bæredygtigt ved at tilpasse valget af flora til lokale økosystemer. Solcellepaneler er i vid udstrækning blevet populære på grund af subsidieringsordninger, der gjorde deres indledende høje omkostninger overkommelige for borgere og virksomheder. Den samme fremgangsmåde kan følges med grønne tage, hvis høje installationsomkostninger (~ 120/m² EUR) er den største hindring. Det vil være af afgørende betydning, at der lægges større vægt på denne innovation i EU's projekt om grøn infrastruktur.

Den Europæiske Union skal udforme et net (nationalt og tværnationalt) af transport, handel og passagerer, hvor jernbanerne vil være den vigtigste aktør. Fordelene ved jernbanetransport er følgende: 1.Miljøvenlighed end biler og skibe som følge af anvendelsen af elektricitet til fremdrift heraf 2. Som et sporbaseret instrument har det den fordel, at kapaciteten øges. Det betyder, at den kan transportere flere varer eller passagerer end bilen, mens den har mulighed for at bevæge sig inden for baglandet i modsætning til skibet. 3.Hvis det er teknologisk avanceret, skal det også i væsentlig grad have forrang med hensyn til hastighed, bortset fra flyvemaskiner (togets stadigvæk gevinster i nyttelast, dog) 4. Stadig relativt billige instrumenter sammenlignet med de fordele, det giver både samfundet og miljøet. 5. Den forener fjerntliggende bebyggelser med bycentre, stimulerer de lokale økonomier og bidrager til udviklingen af turismen. Der er mange fordele ved jernbanetransport, og det er vanskeligt at nævne dem sammen. Det er vigtigt at bemærke, at det er en form for transport, der er energigrøn og meget effektiv, og vi er alle nødt til at have tillid til den. Hvordan skal disse mål gennemføres? 1. Etablering af standarder og avancerede jernbanenet, lige store beløb, i alle medlemsstater. 2. Indførelse af lavere billetpriser i forhold til busser og fly og en nedsættelse af billetprisen på 40 % for alle rejser for studerende. 3. Mindre bureaukrati i forbindelse med grænseoverskridende forbindelser (kommercielle forbindelser og passagerforbindelser). 4. Modernisering af det eksisterende netværk, etablering af et nyt netværk og tilslutning til større europæiske havne.

Fortove bør ikke placeres direkte på vejene, hvilket bringer fodgængere i fare for at blive ramt af en bil. Bilerne skal også stoppe, hvis fodgængeren ønsker at krydse vejen og igen øge krydsningshastigheden. Dette fører til højere udstødningsforurening. Hvis krydsgangen er underjordisk eller over jorden, vil fodgængere være meget sikrere, og biler kan køre med en højere hastighed (f.eks. 70 kmh i stedet for 50), der forurener mindre CO2 og andre giftige stoffer.

Der bør ydes offentlig støtte til borgerne for at tilskynde til anvendelse af ikke-motoriserede køretøjer som transportmiddel: f.eks. cykling for at arbejde.