På de sociale medier gør anonymitet det lettere end nogensinde at deltage i skadelig praksis såsom hadefuld tale og trolling. Hvis brugerne offentliggjorde indhold med deres eget navn, kunne de lettere drages til ansvar for deres handlinger. Vi har brug for EU-vejledning og -lovgivning, der gør det lettere at identificere mennesker.

Det bør være muligt at opnå unionsborgerskab efter fem års arbejde eller studier i EU. I øjeblikket findes der ikke en sådan garanti. Personer, der arbejder i flere medlemsstater, risikerer at forsinke adgangen til unionsborgerskab end dem, der opholder sig i ét land, hvilket er uretfærdigt.

Ethvert europæisk land, der ansøger om at blive fuldgyldigt medlem af Den Europæiske Union, skal overholde principperne om frihed, demokrati og retsstatsprincippet samt beskytte og bevare menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Forhandlingerne med partnerskabslande, der ikke gør disse europæiske værdier, bør fastfryses, indtil de viser et reelt og målbart engagement i at respektere og overholde vores normer og principper.

Desuden bør EU i handelsaftaler med tredjelande prioritere respekt for menneskerettighederne i disse lande som et minimumskrav.

Der er stadig en stor kløft mellem mandlige aktivister og kvindelige aktivister i miljøspørgsmål, selv om vores undertiden gamle fashionerede tankegang forhindrer os i at bemærke den manglende balance. Det er vigtigt at øge kvinders indflydelse på beskyttelsen af planeten og skabe en dybere forståelse af, hvordan kvinder tackler udfordringen med en bæredygtig fremtid.

Siden 2017 har indehavere af ukrainske pas kunnet rejse visumfrit til Schengenområdet — hvilket udelukker rejser til Irland. For at rejse til Irland, som ikke er en del af Schengenområdet, kræves der visum. Alligevel kan indehavere af irske pas rejse til Ukraine uden at skulle arrangere et visum. Disse regler bør derfor tages op til fornyet overvejelse for at gøre rejser mellem de to lande lige og retfærdige.

Det Østlige Partnerskab, der blev oprettet i 2009, er et fælles projekt mellem Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, EU og dets medlemsstater og seks post-sovjetiske lande: Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine. Den har til formål at uddybe de politiske og økonomiske forbindelser mellem Den Europæiske Union og de østlige partnere.

Det er på tide at se nærmere på det — og give landene klare udsigter og kriterier for medlemskab. Dette vil gøre det muligt for initiativet at skelne mellem dem, der er tilfredse med deres nuværende partnerskabsordninger, og dem, der ønsker at blive medlemmer af EU.

Desuden bør unge og borgere mere generelt inddrages i drøftelserne af østpartnerskabets perspektiver og udfordringer i dets nuværende form, og hvordan det kan se fremad. En måde at gøre dette på kunne være oprettelsen af et program for ungdomsambassadører eller støtte til borgere, der ønsker at oprette civilsamfundsorganisationer med tilknytning til det østlige partnerskab.

En mere liberal narkotikapolitik kan bidrage til at løse narkotikaproblemer. Når stoffer er tilladt, er der større sandsynlighed for, at borgerne bruger dem ansvarligt. Da stofferne sælges i lovlige butikker snarere end gennem ulovlige underjordiske netværk, vil det desuden være lettere at begrænse mindreåriges adgang til narkotika.

En foranstaltning til at tackle EU-fjendtlig tankegang og fremme enhed ville være at indføre et europæisk pas. Dette vil gøre det muligt for EU-borgerne at se fordelene ved at være en medlemsstat i deres borgeres hænder og mindske den EU-fjendtlige retorik. Hvis EU-borgerne forenes gennem et fælles pas, vil det være endnu et solidt skridt i retning af et forenet Europa.

Gennemsigtighed er afgørende: Hvis vi ønsker at forbruge etisk, er det vigtigt at kunne vide, hvor vores produkter blev fremstillet — og hvem der var involveret i fremstillingen af dem. Fra tøj til mad er det ofte vanskeligt at følge hvert trin i produktionslinjen. Med større gennemsigtighed og offentlig adgang til information kan forbrugerne træffe bevidste beslutninger om deres køb og lære, hvor deres produkter kommer fra.

Nogle gange indebærer virksomhedernes produktionslinjer krænkelser af menneskerettighederne, ubevidst eller ej. Mere gennemsigtighed vil gøre det muligt for købere — og virksomheder — at forstå, om og på hvilket tidspunkt der sker krænkelser af menneskerettighederne. Det er derfor afgørende at gennemføre gennemsigtighedsregler for at bekæmpe disse problemer og øge den menneskelige værdighed og rimelige arbejdsvilkår. Dette kan også påvirke EU's og de enkelte landes importpolitikker.

Desuden bør virksomhederne tilbyde guidede besøg på deres produktionsanlæg. På denne måde kan forbrugerne se, hvordan deres produkter fremstilles, hvilket øger deres evne til at træffe informerede beslutninger.

For at bevare vores demokrati er vi nødt til at beskytte ytringsfriheden. F.eks. kan den første ændring af den amerikanske forfatning være en god inspirationskilde for EU.

Der bør føres tilsyn med den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex) for at sikre, at agenturets foranstaltninger følger principperne om grundlæggende rettigheder. Klager til Frontex bør f.eks. behandles af en ekstern myndighed og ikke af Frontex selv.

EU-institutionerne bør ikke beskæftige sig med organiseringen af medlemsstaternes retssystemer. Hvordan medlemsstaterne vælger at forvalte retsstatsprincippet internt, bør være et spørgsmål om national politik.

På arbejdsmarkedet stiller mange faktorer kvinder og minoriteter såsom etniske minoriteter ringere i rekrutteringsfasen. Arbejdsgiverne bør tilbydes retningslinjer for at sikre, at ansøgninger fra medlemmer af disse grupper ikke forskelsbehandles. F.eks. kan personlige spørgsmål under jobsamtaler føre til urimelig ansættelsespraksis. Ved at sikre lige muligheder i forbindelse med ansættelse bidrager vi til at sikre, at alle har lige ret til at arbejde.

Politikerne bør holdes ansvarlige over for deres borgere. Derfor bør EU-borgerne have ret til direkte at afkorte termen eller endda fjerne de politikere, der ikke er kompetente i deres rolle, og erstatte dem med bedre alternativer.

Vi bør i stigende grad bekymre os om klimaændringernes indvirkning på vores organer. Klimakrisen har resulteret i katastrofale oversvømmelser, hedebølger og tørke i hele Europa og forlænget pollensæsonen. Der er dokumentation for, at disse klimafarer fører til forværrede sygdomssymptomer, mobilitetsproblemer og højere indtag af lægemidler.

Livskvalitet er en afgørende sundhedsdebat og skal indgå i klimadrøftelserne på EU-plan.