I betragtning af betydningen af demokratisk repræsentation og konstant fornyelse af politiske holdninger anerkender vi behovet for at fastsætte klare kriterier for berettigelse til poster som MEP'er og kommissærer med henblik på at styrke repræsentativiteten, uafhængigheden og borgernes tillid til EU-institutionerne. Artikel 1 udgår Standardisering af valgreglerne 1 — alle EU-lande skal indføre et fælles valgsystem for valg af medlemmer af Europa-Parlamentet. 2 — forholdstalsordningen anbefales for at sikre, at antallet af pladser fordeles i forhold til de stemmer, som de politiske partier har modtaget. Artikel 2 udgår Valgbarhed som medlem af Europa-Parlamentet 1 — fastsætte som et udvælgelseskriterium for hvervet som medlem af Europa-Parlamentet, at personen ikke har været i regeringsfunktioner på noget niveau (nationalt, regionalt eller lokalt) i de sidste 2 år forud for udnævnelsen. 2 — ledende, ministerielle, parlamentariske eller administrative stillinger i en national regering samt stillinger i internationale organisationer eller regionale/lokale myndigheder betragtes som statslige funktioner. Artikel 3 udgår Termer Begrænsning 1 — hver borger kan stille op til hvervet som medlem af Europa-Parlamentet for højst tre mandatperioder. Artikel 4 udgår Berettigelse til stillingen som medlem af Europa-Parlamentet som EU-kommissær 1 — fastslå som kriterium for at blive medlem af EU-kommissæren, at den pågældende ikke har haft nogen regeringsstilling på noget niveau (nationalt, regionalt eller lokalt) i de sidste 4 år forud for udnævnelsen. 2 — regeringsfunktioner omfatter ledende, ministerielle, parlamentariske eller administrative stillinger i en national regering samt stillinger i internationale organisationer eller regionale/lokale myndigheder. Artikel 5 udgår Udnævnelsesproces 1 — kontrol af udvælgelseskriterierne er en del af udnævnelsesprocessen for EU-kommissæren. 2 — medlemsstaterne skal fremlægge en formel erklæring om, at den foreslåede kandidat ikke har haft nogen regeringsstilling inden for de seneste 4 år. Gennemførelsen af dette forslag kan bidrage til at sikre parlamentsmedlemmernes fornyelse og uafhængighed samt til at fremme større repræsentativitet og mangfoldighed af erfaring i Europa-Parlamentet. Dette vil styrke legitimiteten af de beslutninger, der træffes, og øge borgernes tillid til Den Europæiske Unions demokratiske proces.

Bekvemmelighedsflag letter ulovlige aktiviteter i havet såsom IUU-fiskeri, menneskehandel, piring og lave skattebetalinger. De nuværende registreringsprocesser og manglen på historiespor på bekvemmelighedsflag er ikke effektive. Der bør derfor udarbejdes og gennemføres et direktiv, der forpligter alle europæiske fartøjer til at blive registreret i en central database for at føre en sporingshistorik for alle flagskibsregistre. Denne database vil imidlertid ikke have mulighed for at efterlade et tomt årsområde (svarende til de regler, der gælder for flyenes registrering).

I dag på en workshop under EYE nævnte talerne forskellige spørgsmål i forbindelse med valget — et lavt antal stemmedeltagere, navnlig unge, desinformation, manglende forståelse af komplekse lovgivningsprocesser i EU, risiko for autokratiske systemer. David van Reybrouck skrev en bog "mod valg", hvor han foreslog samtaledemokrati. En af hans idéer er at danne midlertidige kommissioner bestående af EU-borgere i stedet for politikere. En sådan kommission kan repræsentere personer med forskellig baggrund og forskellige perspektiver. Bør EU-institutionerne ikke tilpasse et sådant debatorienteret demokrati og være mere åbne i lovgivningsprocessen for at give borgerne selv magt?

EU har opstillet konkrete mål for, hvordan unges situation kan forbedres i hele Europa. Der er imidlertid ikke megen viden i den brede offentlighed om de europæiske ungdomsmål. Navnlig som opfølgning på det europæiske ungdomsår er det vigtigt at vise, at unge er en prioritet for EU. For at opnå dette bør EU samarbejde med nationale, regionale og lokale ungdomsorganisationer samt med Europarådet, som har stor ekspertise at tilbyde i forbindelse med gennemførelsen af sådanne programmer på området. Desuden skal processen være inklusiv og nå ud til unge i de rum, hvor de er aktive, herunder sociale medier og høringer i det virkelige liv. Ud over dette skal ungdomsmålene nå ud til uorganiserede unge og vise dem, at EU bekymrer sig om dem ved at udvikle deltagelsesmekanismer, der er åbne for enkeltpersoner, og som er velfinansierede for at sikre, at deltagelse ikke hindres af finansielle begrænsninger.

Der er behov for stærkere aftaler om brugen af sociale medier for politikere. I dag påvirkes og tilskyndes mange unge til at stemme for ekstremer online og især på TikTok. Det bliver stadig tydeligere, at valgalderen er blevet reduceret.

EU bør arbejde tæt sammen med organisationer som ASEAN, Mercosur og Den Afrikanske Union for at fremme EU's model i udlandet. Ved at samarbejde med disse regionale samarbejdsorganisationer kan EU fremme menneskerettigheder, erhvervsliv, den europæiske levevis osv. Dette vil give EU og dets allierede en ny stemme, som kan være uafhængig af USA eller Kina, men ikke imod dem. En sådan ny indflydelse vil være baseret på samarbejde mellem de lande, der er repræsenteret af dens organisationer.

EU bør styrke unges deltagelse i beslutningsprocesser og give dem motivation. EYE er en god mulighed for unge til at komme tættere på Den Europæiske Union, men der bør gøres mere. En god idé ville være at arrangere flere arrangementer om demokrati, politik, unges engagement... med fokus på lokalt plan for personer, der ikke har let adgang til beslutningstagning.

I Finland har vi allerede haft positive resultater med hensyn til etisk regulering af reklamer for spil. Veikkaus, den statsejede spilleudbyder med en monopolstilling på markedet, har forpligtet sig til ansvarlig praksis. Det er afgørende at være særlig opmærksom på reklamer, navnlig på platforme som YouTube og sociale medier. Reguleringen af denne aftale kan forbedres ved at anvende kunstig intelligens og andre avancerede værktøjer. Før annoncerne offentliggøres, bør de screenes og revideres for at forhindre uetisk reklame, der tilskynder til ludomani. På udenlandske spillewebsteder ser vi ofte præsentationer af "big win" -scenarier, der tiltrækker sårbare spillere. Dette spørgsmål er vigtigt, og det bør overvejes at regulere det. Mange eksperter og undersøgelser viser, at sådanne reklamer kan være skadelige og bidrage til spillerelaterede problemer. Den finske politistyrelse har allerede indført praksis, der truer virksomheder med bøder for uetisk adfærd i spilleindustrien. Dette er et glimrende eksempel på, hvordan dette spørgsmål er blevet håndteret, idet man fremmer ansvarligt spil. På EU-plan kunne det overvejes at etablere et fælles licenssystem, der begrænser driften af enheder, der tilslutter sig ansvarlig spillepraksis i EU. Dette kan bidrage til at mindske skaderne og forbedre beskyttelsen af aktører i hele Europa. Desuden er det afgørende at inddrage unge og lytte til deres stemme i EU's beslutningstagning. Forebyggelse af ungdomsproblemer er en vigtig del af udformningen af fremtiden. Unge har ret til at deltage i drøftelserne om deres fremtid og trivsel. Det er afgørende at give unge tilstrækkelig information og uddannelse om risici og skader i forbindelse med spil. Dette kan hjælpe dem med at træffe informerede beslutninger om spil og identificere potentielle problemer på et tidligt tidspunkt. Skoler og ungdomscentre bør tilbyde uddannelse og ressourcer for at sikre, at unge kan modtage støtte, når det er nødvendigt. Endelig er der behov for et tæt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem EU's medlemsstater. Udveksling af bedste praksis og fastlæggelse af fælles standarder kan fremme ansvarligt spil og beskytte unge mod skadelige virkninger. Desuden er der behov for støtte og fremme af forskning i spilleproblemer og årsagerne hertil for at opnå en bedre forståelse af denne udfordring. Gennem samarbejde og ansvarlige foranstaltninger kan vi fremme sunde spillevaner og beskytte unge mod de skadelige virkninger af spil. Desuden er det afgørende for alle spilselskaber at indføre ansvarlige og effektive spillerestriktioner for at beskytte enkeltpersoner mod spillerelaterede skader. Fastsættelsen af grænser bør være reelt effektiv og omfattende, så spillerne ikke let kan omgå restriktionerne eller blive lokket over for store spil af andre spiludbydere. Tilsynsmyndighederne bør overvåge og sikre, at alle spiludbydere overholder principperne om ansvarlige spil og forhindrer udviklingen af spilleproblemer. En samlet tilgang, der omfatter både spilselskabers ansvar og tilsynsmyndighedernes aktive tilsyn, er af afgørende betydning for at reducere spillerelaterede skader. Dette vil bidrage til at beskytte spillerne og sikre, at spilleoplevelsen forbliver sund og behagelig.

Medtage kvoter på valglister for under 25 år. Mindst 5 % af medlemmerne af Europa-Parlamentet bør være unge. Unge stemmer ikke, fordi vi ikke føler os identificeret med politikere. Hvis de unge var repræsenteret på valglisterne, ville vi føle os tættere på EU's styrende institutioner.

Jeg mener, at et betydeligt antal personer føler sig noget uvedkommende i forhold til Den Europæiske Union og dens institutioner. For at løse dette problem kan det være gavnligt for hver enkelt medlemsstat at styrke hver institutions repræsentationskontorer, som effektivt kan kommunikere om udviklingen på europæisk plan til befolkningen. Jeg er desuden af den opfattelse, at det ville være værdifuldt for skoler og elever — ikke blot at deltage i Europa-Parlamentets Ambassadørskoleprogram — men også at modtage besøg fra europæiske stedfortrædere eller andre typer repræsentanter. Sådanne besøg vil tjene til at informere alle om den afgørende rolle, som EU-institutionerne spiller.

Vi har brug for en retlig ramme, der sikrer en retfærdig repræsentation ved valg til Europa-Parlamentet. Medlemmerne af Europa-Parlamentet bør vælges fra deres eget land på en måde, der er retfærdig for alle regioner i det pågældende land. I Rumænien er der f.eks. 41 amter og kun 32 medlemmer af Europa-Parlamentet, der kan komme i betragtning. For at opnå den bedst mulige repræsentation bør medlemmerne komme fra forskellige amter. I Rumænien er de 41 amter en del af 8 store regioner. Det er vigtigt at sikre, at stater med mere end ét parlamentsmedlem er ligeligt repræsenteret på tværs af regionerne. Det er muligt at vælge flere MEP'er fra én region, men de bør ikke alle være fra samme amt eller by for at undgå betydelige demokratiske forskelle mellem forskellige områder. Bekæmpelse af sociale og økonomiske uligheder skal begynde med at tackle demokratiske politiske uligheder. En mere afbalanceret fordeling af repræsentanterne kan bidrage til at fremme social og økonomisk ligevægt.

I Den Europæiske Union er der 27 lande, men de er ikke alle lige udviklede: hvis vi ser på Østeuropa, er de fleste af landene stadig under udvikling. En stærk og forenet Europæisk Union kan opnås gennem gensidig støtte og samarbejde mellem alle landene i regionen, uanset deres nuværende økonomiske status. Denne ændring vil gøre alle lande i Den Europæiske Union økonomisk selvforsynende og øge euroens værdi på verdensmarkedet.

Clickbait, vildledende overskrifter og falske nyheder er de uønskede produkter fra nutidens sociale medier og den øjeblikkelige adgang til information takket være internettet. Mediernes incitament til at gøre journalistik er useriøse, og mediernes adfærdskodeks er blevet brudt — alt sammen forårsaget af nødvendigheden af, at medierne indsamler reklameindtægter med klik i vildledende overskrifter for at udhule indhold ved hjælp af rageret indhold, og faldet i faktisk kontrol og indsamling af kilder på grund af presset for at give "scoop". For at undgå dette har vi brug for en mekanisme, der gør det muligt for medieforetagender at blive sagsøgt på grund af uregelmæssigheder i deres indberetning af informationsspecifikke artikler eller udsendelser. Dette bør ske i overensstemmelse med et fleksibelt, men klart sæt journalistiske regler. Det markerede nyhedsmedie bør vurderes af en specifik mediejury med tilstrækkelig tid til at vurdere indholdet, brugen af sproget, kilderne og dets indvirkning på samfundet. Efter sin vurdering kan den lægge en omdømmemæssig byrde på nyhedsudstyret i en vis periode og af en vis værdi. Denne vejafgift vil ændre salgsstedets gennemsnitlige omdømmemæssige score for den periode, som juryen har fastsat. Nyhedsmediernes gennemsnitlige omdømmemæssige score skal være synlig på deres websider og i alle de nyheder, de producerer, og kan tjene som parameter i de sociale mediers algoritme for at begrænse udbredelsen af upålidelige netværk på de sociale medier. På denne måde vil medievirksomheder have et incitament til at beskytte deres omdømme, der praktiserer god journalistik, og det vil give offentligheden mere kontrol og tid til at vurdere de falske nyheder, hvilket vil sætte en offentlig tillidspris på adfærd, der vildleder og vildleder offentligheden på en mere gennemsigtig og ansvarlig måde.

Gennemsigtighed er et vigtigt aspekt af demokratiet, og borgerne fortjener at forstå, hvad der foregår, og udvikle vores egne alternativer. I Sverige findes der f.eks. en software kaldet BankID, der anvendes som elektronisk ID-kort, men det er ejendomsretligt beskyttet og kun tilgængeligt på Apple, Microsoft og Googles styresystemer. Dette styrker deres allerede stærke oligopol og skader borgere, der ikke overholder reglerne. Frivillige kan portere et open source-id-system til en hvilken som helst platform.

Teenagere og børn bør lære betydningen af demokrati så tidligt i livet, ikke kun senere, når deres tanker er velfunderede.

Forestil dig en verden, hvor alle borgere i Den Europæiske Union har adgang til en stærk platform, der sætter dem i stand til at holde sig orienteret om vigtige politiske begivenheder i deres stat og i hele EU og aktivt deltage i udformningen af deres samfunds fremtid. Denne platform vil gøre det muligt for folk at holde sig ajour med kritiske spørgsmål, give udtryk for deres holdninger gennem afstemninger og endda indsende deres egne emner til debat. Ved at give alle borgere en stemme og en platform for meningsfuld inddragelse kan vi fremme gennemsigtighed, fremme demokrati og opbygge et mere forbundet og informeret Europa.

Platform for ungdomsledede initiativer: vi har brug for en platform til støtte for og fremme af ungdomsledede initiativer, der fremmer europæiske værdier og mål såsom bæredygtighed, demokrati og social retfærdighed, som kan hjælpe unge med at føle sig styrket og engageret i udformningen af EU's fremtid i og uden for EU.

I dag finder de offentlige sociale mediers diskurs hovedsagelig sted på platforme, der kontrolleres af private profitorienterede selskaber såsom Facebook-moderselskabet Meta, Twitter eller ByteDance. Når offentlige institutioner kommunikerer gennem disse kanaler, bringer de disse ikkedemokratiske aktører ind i Bright of digital kommunikation. Samtidig tvinger det borgerne til at forbruge reklamer for at få offentlig information. For det tredje gør den de europæiske kommunikationskanaler afhængige af amerikanske og kinesiske virksomheder. Offentlige organer bør derfor bidrage til at skabe bæredygtige europæiske kommunikationskanaler ved hjælp af åbne protokoller (Matrix, Activiy Pub) og deres egen digitale infrastruktur (i henhold til Fediverse).

Med valget i 2024 tæt på Europa-Parlamentet bliver debatten om stemmeret, demokrati og politik endnu mere intens og langt mere intens blandt nutidens unge, en betydelig del af befolkningen, som er klar over de problemer, de står over for, og som er aktive i et samfund, der ofte mangler sund fornuft, sameksistens osv. Vi mener derfor, at stemmeretten bør reduceres til 16 år i lighed med nogle af de lande, der allerede gennemfører den. Årsagerne til, at denne ændring ville være til gavn for det europæiske samfund, ville være, at valgene ville have et bedre syn på befolkningens interesser, i betragtning af at den unge befolkning er den største og mest berørt af de politiske valg, der træffes, uden at der tages hensyn til deres interesser eller fordele. En anden af hovedårsagerne til, at stemmeafgivning kl. 16 ville være en forbedring for Europa som et samfund og et vigtigt skridt fremad for det europæiske demokrati, er, at ved at deltage i valg, mens der kan tages hensyn til deres præferencer og idéer, ville politisk deltagelse som yderligere borger give dem mulighed for at forstå, hvad tilhørsforhold til Europa betyder, valgenes betydning og demokratiets rolle i en stat som Europa.

EU bør lytte mere omhyggeligt til videnskabelige og videnskabelige udtalelser og ikke til private interessenter. Derfor bør vi begrænse lobbyisters adgang til EU's politiske beslutningsproces og give mere adgang til fagfællebedømte og testede logik.

At studere i udlandet er populært blandt unge. Men det sker ofte, at det er vanskeligt for dem, der studerer i udlandet, at engagere sig i politikker, regeringer og EU, f.eks. på grund af sprogbarrieren. Unges deltagelse i et andet EU-land end sit hjemland bør gøres mere tilgængeligt, begyndende med et fælles sprog, der giver mulighed for bedre deltagelse.

EU har brug for et mere direkte demokrati. Borgerne bør have mulighed for at påvirke de politikker og love, der direkte påvirker deres liv, f.eks. ved at anvende folkeafstemninger til at stemme om den pågældende lovgivning. Dette kunne forbedres ved at fokusere på nærhedsprincippet, hvilket betyder, at beslutningerne bør træffes så tæt på borgerne som muligt og på det lavest mulige politiske niveau.

Falske nyheder og desinformation er en reel trussel mod demokratiet, navnlig når de laves for at tjene andres politiske interesser. For at bekæmpe dette ville det hjælpe, hvis medierne var mere gennemsigtige i deres politiske forbindelse. De kan f.eks. klart angive, om deres ejer eller forfatter har politiske bånd eller interesser.

For at bevare vores demokrati er vi nødt til at beskytte ytringsfriheden. F.eks. kan den første ændring af den amerikanske forfatning være en god inspirationskilde for EU.

Kommunikation er afgørende: Hvis du ikke kender til mulighederne, er det svært at gribe dem. Hvis du ikke kender til resultater, er det svært at fejre dem. Det kan desuden påvirke borgernes meningsdannelse. Derfor gennemfører Den Europæiske Union foranstaltninger til at øge synligheden af deres programmer og aktiviteter.

Et eksempel er den kampagne til bekæmpelse af coronavirusset, som EU har gennemført i Balkanlandene og landene i Det Østlige Partnerskab: Selv om EU har brugt store beløb til støtte, har det tilsyneladende undladt at skabe betydelig bevidsthed om dette i forhold til borgerne og på den internationale scene.

Desuden er det afgørende at forbedre kommunikationsstrategien omkring andre EU-programmer og -aktiviteter og øge deres synlighed over for målgruppen af potentielle ansøgere og deltagere. På denne måde kan flere interesserede personer lære om muligheder, deltage og fordele — hvilket er i EU's interesse.

En måde at opnå dette på kunne være at forbedre EU-Udenrigstjenestens websted med hensyn til brugervenlighed og tilgængelighed. På nuværende tidspunkt er der kun to sprog til rådighed, som gør brugen heraf eksklusiv. En anden måde at forbedre synligheden på er koordineringen mellem medlemsstaterne i forbindelse med oprettelsen af målrettede oplysningskampagner for specifikke regioner, programmer og aktiviteter.

Det Østlige Partnerskab, der blev oprettet i 2009, er et fælles projekt mellem Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, EU og dets medlemsstater og seks post-sovjetiske lande: Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine. Den har til formål at uddybe de politiske og økonomiske forbindelser mellem Den Europæiske Union og de østlige partnere.

Det er på tide at se nærmere på det — og give landene klare udsigter og kriterier for medlemskab. Dette vil gøre det muligt for initiativet at skelne mellem dem, der er tilfredse med deres nuværende partnerskabsordninger, og dem, der ønsker at blive medlemmer af EU.

Desuden bør unge og borgere mere generelt inddrages i drøftelserne af østpartnerskabets perspektiver og udfordringer i dets nuværende form, og hvordan det kan se fremad. En måde at gøre dette på kunne være oprettelsen af et program for ungdomsambassadører eller støtte til borgere, der ønsker at oprette civilsamfundsorganisationer med tilknytning til det østlige partnerskab.

Selv om den europæiske grønne pagt er et skridt fremad i kampen mod klimaændringer, bør EU indtage mere afgørende holdninger for at gøre den effektiv. Et af disse er revisionen af retningslinjerne for statsstøtte, der forpligter støttemodtagerne til at overholde principperne om "grøn konditionalitet".

Ethvert europæisk land, der ansøger om at blive fuldgyldigt medlem af Den Europæiske Union, skal overholde principperne om frihed, demokrati og retsstatsprincippet samt beskytte og bevare menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Forhandlingerne med partnerskabslande, der ikke gør disse europæiske værdier, bør fastfryses, indtil de viser et reelt og målbart engagement i at respektere og overholde vores normer og principper.

Desuden bør EU i handelsaftaler med tredjelande prioritere respekt for menneskerettighederne i disse lande som et minimumskrav.

Vi bør give borgerne i alle medlemsstater mulighed for at stemme online ved lokale og nationale valg og valg til Europa-Parlamentet.

Vi bør sikre, at de MEP'er, der bliver valgt til Europa-Parlamentet, ikke kun er til stede mod penge, men også udfører deres arbejde ordentligt.